Resume:

”Fair Løsning 2020” er et "mindre ringe” bud på at løse krisen og de økonomiske udfordringer end VK s ”Reformpakken 2020.

Det bedre i ”Fair Løsning 2020” er – i modsætning til regeringens plan – at man vil øge skatter til bedre velfærd og at man ikke bare læner sig tilbage og forventer at de økonomiske konjunkturer ganske af sig selv øger beskæftigelse. De i ”Fair Løsning 2020” indeholdte tiltag og initiativer med fremrykning af private og offentlige investeringer og navnlig flere midler til offentligt forbrug må vurderes at skabe op til 50.000 flere jobs.

Men svagheden i ”Fair Løsning 2020” er, at der er herved stadig en manko på 55.000 personer i forhold til ”Fair Løsning 2020” s egen forøgelse af arbejdsudbuddet med 104.000.

Da det er vanskeligt at se, at den økonomiske udvikling på grund af lavvækst vil give en sådan øget efterspørgsel efter arbejdskraft, risikerer der således at mangle en forøgelse af beskæftigelsen med 55.000 personer i regnskabet for ”Fair Løsning 2020” svarende til et underskud i finansieringen på 15 – 20 mia. kr.

Hertil kommer, at S + SF som fremgået herudover/ også regner med en beskæftigelsesforøgelse på 46.000 personer fra regeringens plan. Udebliver disse indtægter også, vokser underskuddet med omkring 10 mia. kr.

Det er derfor nok mere rigtigt at betegne ”Fair Løsning” 2020 som ”mindre ringe” end VK s plan end som "bedre" end denne.

I. Nyt finanskrisedyk skærper krav til vækst og beskæftigelsespolitik.

Som anført er finanskrisen langt fra overstået. Den økonomiske rystelse i den vestlige verden har været så dyb, at krisen i stedet flytter rundt. Hvor bankerne i dag i nogen grad synes restitueret og et samfundsøkonomisk opsving så småt har været på vej, er det nu den offentlige økonomi, som er hårdt ramt.

Hvilket mange steder i den vestlige verden har medført kraftige besparelser for at nedbringe de hermed følgende store statsunderskud. Der er grundlæggende set stor usikkerhed om fremtiden for den internationale økonomi: Lykkes det alligevel at fastholde et moderat opsving eller får vi modsat en egentlig depression som i mellemkrigstiden. Men som udviklingen i Danmark, EU og USA i 2011 peger på, så tyder det mest sandsynlige forløb på lavvækst så langt øjet rækker, muligvis helt til 2020, fordi de offentlige besparelser nu slår tilbage på samfundsøkonomien og det finansielle system og truer med et nyt dyk.

Figur: Finanskrisens hidtidige og videre forløb.

Der er grunde hertil. Internationalt for det første, fordi der er tale om en kombination af finans – og boligkrise og boligkriser er erfaringsmæssigt langvarige og først overstået efter mellem 4 og 7 år. Hertil kommer, at der har været tale om betydelige tab for finansielle institutioner og virksomheder, som det vil tage lang tid at komme over og som langt fra er overstået.

For det andet, fordi de konkrete udsigter i de vigtigste økonomiske centre på globalt plan tegner negativt. I USA er væksten nu på vej til at aftage igen i forbindelse med den usikkerhed, som gældskrisen har skabt om landets økonomiske fremtid. Hertil kommer, at de vedtagne amerikanske besparelser yderligere vil trække efterspørgslen og dermed væksten ned og øge arbejdsløsheden. I og med, at USA er verdensøkonomiens lokomotiv vil det igen reducere væksten i verdenshandelen.

Også i EU tegner det i de kommende år til lavvækst pga. den sydeuropæiske gældskrise, den usikkerhed det skaber om den økonomiske udvikling samt pga. de besparelser, som EU kommissionen og borgerlige regeringer har gennemtvunget ikke bare i Sydeuropa, men i hele EU. Også i Japan tegner udviklingen til lavvækst, hvilket har præget japansk økonomien gennem en længere periode og selvsagt ikke er blevet bedre af tsunamien. Endelig synes også væksten i de såkaldte nye vækstøkonomier eller ”BRICS” – lande (Brasilien, Indien, Kina og Sydafrika) at være ved at bremse op pga. stigende indenlandsk inflation og pga. opbremsningen i den vestlige økonomi

For Danmarks vedkommende er det klart, at en generel afmatning af de internationale konjunkturer og en lang periode med lavvækst i navnlig i Vestens økonomi vil få mærkbare konsekvenser og dermed i den samlede økonomi. Eksporten vil dykke – og dykket er allerede i gang. I den indenlandske økonomi er danske husholdninger højt gældsatte og pga. boligkrisen i gang med at spare op. Det betyder fortsat høj opsparingskvote og modsat lav vækstrate i forbrug og investeringer og dermed fortsat lav vækst og høj ledighed i den private sektor

Figur: Årlig realvækst i dansk økonomi (% af BNP).

Endvidere er for det tredje tabene i de finansielle virksomheder i forbindelse med urentable /byggeprojekter næppe overstået. Oveni disse forhold som i den finansielle sektor og den private sektor trækker mod lavere vækst og højere ledighed kommer den negative effekt af VK – regeringens besparelser i det offentlige forbrug, som yderligere bidrager til at reducere den indenlandske efterspørgsel og dermed bidrager til at fastholde de mindre og mellemstore danske virksomheder i lavvækst.

På baggrund af den skærpede internationale krise og udsigten til år med lavvækst i den globale økonomi er der således også udsigt til fortsat og forstærket lavvækst i dansk økonomi. Dette vil igen koste øget arbejdsløshed og arbejdspladser – op til 40.000 flere ledige kan blive resultatet af lavere vækst på de danske eksportmarkeder. Der er således for det første være en central økonomisk udfordring i at reducere arbejdsløsheden og øge beskæftigelsen.

Figur: Registreret ledighed og bruttoledighed (fuldtidsledige – årsgennemsnit).

Øget arbejdsløshed og skærpet krise belaste de offentlige finanser og for at forebygge, at gældsætningen tager overhånd og indskrænker det økonomiske råderum vil det for det andet være et vigtigt mål på længere sigt at reducere statsunderskuddet.

Det i denne forbindelse væsentlige er, at er der en vekselvirkning mellem øget vækst og beskæftigelse og så reduktion af statsunderskuddet, idet øget beskæftigelse er delvist selvfinansierende på grund af lavere udgifter til dagpenge og øgede skatteindtægter. Hvorimod reduktion af statsunderskud via besparelser øger arbejdsløsheden og igennem øgede dagpengeudgifter og vigende skatteindtægter i sig selv modvirker reduktionen i statsunderskuddet.

Endelig vil det for det tredje være et centralt mål at øge den økonomiske vækst. Det er det af hensyn til at fremme beskæftigelsen, idet der normalt pga. produktivitetsstigninger skal være tale om en vækst på over 1½ - 2 % for at beskæftigelsen kan vokse og fordi der skal være en øget velstand til at finansiere jobskabelse.

At øge væksten vil også være centralt for at kunne opretholde og øge velfærd og velstand og tøjle statsunderskud og gæld, idet det kræver et økonomisk råderum at realisere disse mål samtidig

Men væksten skal ikke øges for vækstens egen skyld. Det vil for det fjerde være et centralt mål at øge grøn vækst, dvs. at en stigende del af væksten anvendes til investeringer i bæredygtigt miljø og reduceret klimabelastning.

II. ”Fair Løsning 2020” på en række punkter et bedre bud end ”Reformpakken 2020”.

De overordnede mål for ”Fair Løsning 2020” er

• For det første at sætte gang i beskæftigelsen.
”Fair Løsning” 2020 vil i sig selv (ekskl. konjunkturskabt beskæftigelsesændring) forbedre beskæftigelsen med 104.000 i alt, jf. længere fremme.
• Og for det andet at sætte gang i væksten også.
Væksten skal i 2012 øges med i alt 0,85 % i realvækst gennem fremrykning af åbning af et investeringsvindue (+0,25 %), offentlige investeringer (+0,6 %)og en vækstreform. Hertil kommer effekten af forøgelse af det offentlig forbrug, der af underegnede skønnes til en stigning i realvæksten med årligt +0,4 % frem til 2015.
• For det tredje at bringe balance i budgettet i 2020. ”Fair Løsning 2020” vil efter egen angivelse forbedre de offentlige finanser med 47 mia. kr. i 2020 ligesom VK - regeringens plan ”Reformpakken 2020”. Herom også længere fremme.
• For det fjerde at fremtidssikre velfærdssamfundet.
Heri ligger dels at tildele årligt omkring 6 mia. kr eller over en 4 årig periode i alt 25 mia.kr. (ekskl. effektiviseringer) til et løft af offentlig velfærdsservice (i alt 12,6 mia. kr) samt på en række andre politiske initiativer (i alt 12,3 mia. kr) over en 4 årig periode.

Ifølge ”Fair Løsning 2020” skal de offentlige finanser hermed netto forbedres med 47 mia. kr. årligt frem til 2020. Men da S + SF også over en 4 årig periode vil bruge flere midler på velfærd samt erhvervs -, miljø - og trafikpolitik, i alt 25 mia. kr. skal de offentlige finanser således brutto tilføres 47 + 25 mia. kr dvs. i alt 72 mia. kr.

Den direkte budgetforbedring på 72 mia. kr skal ifølge ”Fair Løsning 2020” opnås gennem 3 sæt virkemidler:
1) Skatteforhøjelser skal bidrage med godt 34 mia. kr brutto
2) Udgiftsbesparelser skal bidrage med 10 mia. kr
3) Og Arbejdsmarkedspolitiske tiltag skal bidrag med godt 27 mia. kr
4) Dette er dog ikke et dækkende billede af de samlede budgetforbedringer/besparelse i de offentlige udgifter ifølge ”Fair Løsning 2020”.

For herudover har S + SF som anført accepteret fra ”Reformpakken 2020”, at realvæksten i de offentlige udgifter skal dæmpes fra de hidtidige 1,7 % årligt til 0,75 % i 2014 og 2015 og 0,9 % 2016 – 2020. I gennemsnit er der tale om en halvering til årligt 0,8 % realt, hvilket reelt svarer til en yderligere (indirekte) besparelse på 96 mia. kr.

Der er er nogle ting i ”Fair Løsning 2020”, som gør at den i forhold til regeringens plan er et relativt bedre udgangspunkt for at imødegå krise og de økonomiske udfordringer. Eller om man vil ”det mindst ringe” bud, for planen har også visse svagheder.

”Styrkerne” i planen er generelt:

1. Jobskabelsen:
I modsætning til ”Reformpakken 2020” læner regeringens plan sig ikke tilbage og forventer, at beskæftigelsen vokser af sig selv. Tværtimod indeholder ”Fair Løsning 2020” en række initiativer og tiltag der positivt vil bidrage til at skabe flere arbejdspladser gennem fremrykning af virksomheds - og offentlige investeringer og flere midler til offentligt forbrug og velfærd. Herigennem må vurderes at blive skabt omkring 50.000 flere arbejdspladser indenfor en 4 årig periode.

2. Fordelingsvirkningerne;
I forhold til den meget ulige fordeling af skattelempelserne i VKO s ”Skattereform” fra 2009 og den hermed mere ulige fordeling af skattebyrden må ”Fair Løsning” vurderes at skabe mere social retfærdig fordeling af skattebyrde og lettelser gennem bl.a.
• indførelse af millionærskat
• forhøjelse af beskæftigelsesfradrag og pensionstillæg
• Skærpelse af visse former for erhvervsbeskatning
Der er dog et betydeligt MEN: Skattereformens lettelser til højindkomster op til 1. mio. omgøres ikke.

3. Velfærd
Også på velfærdsområdet fremstår ”Fair Løsning” 2020 stærkere end ”Reformpakken 2020”, som gennem besparelser, nulvækst og smalvækst udhuler det økonomiske grundlag for velfærden og forringer servicen.
Heroverfor bidrager ”Fair Løsning” til relativt bedre opretholdelse og udvikling af velfærden,
• gennem til førelse af 12,5 mia. kr. over 4 år til regioner og kommuner til at opretholdelse af velfærden
• og gennem tilførsel af 7,5 mia. kr til kommuner og regioner over 4 år til nye tilbud og forbedring af kvalitet i bestående, navnlig uddannelse og sundhed

Der er dog kun tale om, at ”Fair Løsning 2020” giver mulighed for en realvækst på 1,4 % frem til 2015/16, hvilket i forhold til det hidtidige behov for en realvækst på årligt 1,7 % i offentligt forbrug pga. stigende antal ældre og stigende særlige behov næppe vil være tilstrækkeligt.

4. Vækst:
Det kan skønnes, at væksten de første år vil vokse omkring 1 % Væksten vil ifølge ”Fair Løsning 2020” i 2012 øges med i alt 0,85 % i realvækst gennem fremrykning af åbning af et investeringsvindue (+0,25 %), offentlige investeringer (+0,6 %) og en vækstreform. Hertil kommer effekten af forøgelse af det offentlig forbrug, der af underegnede skønnes til en stigning i realvæksten med årligt +0,4 % frem til 2015.

Men i og med, at der både ved øgede offentlige investeringer og investeringsvindue er tale om fremrykning, vil dette i de følgende år angiveligt modsvares af tilsvarende lavere offentlige og private investeringer. Det må derfor formodes, at ”Fair Løsning 2020” de følgende år vil medføre en mere begrænset vækststigning på 0,5 %.

5. Klima.
Endelig fremstår ”Fair Løsning 2020” også relativt stærkere end ”Reformpakken 2020” på klima - og miljøområdet. Med øgede afgifter på energi og forurening og øget fokus på grønne vækstområder og kollektiv transport øges indsatsen også mere end ”Blå plan”

I kraft af disse aspekter er ”Fair Løsning 2020” et bedre bud på løsning af krisen og de økonomiske udfordringer end ”Reformpakken 2020 med hensyn til beskæftigelse, velfærd og fordeling.

III. Den ”mindst ringe plan” pga. usikker beskæftigelseseffekt.

Eller måske er ”det mindst ringe bud” som anført en bedre formulering. For planen har også betydelige svagheder, navnlig vedr. finansieringen.

For det første, fordi der er usikkerhed omkring indtægterne fra dele af skatteforslagene. Her vil S + SF øge skatterne varigt med brutto 25 mia. kr. Men da man også gennemfører skattelempelser - bl.a. gennem højere beskæftigelsesfradrag – er den varige skatteforhøjelse netto omkring 18 mia. kr. Herudover har S + SF accepteret en række midlertidige skatteforhøjelser fra VK s ”Reformpakken 2020” på i alt godt 9 mia. kr. Inklusive disse udskydelser af topskattelettelser mm er der brutto tale om en forøgelse af beskatningen med 34 mia. kr. Men igen fraregnet skattelempelser netto tale om en forøgelse på godt 25 mia. kr.

For nogle af disse skatteforhøjelsers vedkommende kan dog rejses tvivl om, hvorvidt overslagene over forventet provenu heraf holder. Det gælder først og fremmes et forslag om en aktieomsætningsafgift samt tildels forslag om udvidelse af loft for fradrag ved indbetalinger på pensionsordninger plus i mindre omfang visse afgiftsforhøjelser, fx af tobaksafgift. Samlet kan det vurderes, at der samlet på de tre poster kan være tale om mindreindtægter på omkring – 5 mia. kr i forhold til det af S + SF skønnede.

For det andet er der risiko for, at planen ikke i fuldt omfang opnår den forudsatte beskæftigelseseffekt. Planen hviler med hensyn til forbedring af de offentlige finanser i høj grad på en forbedring af beskæftigelsen, som af ”Fair Løsning 2020” selv angives at skulle øges med 104.000 personer frem til 202.
Herudover opererer ”Fair Løsning 2020” med en yderligere beskæftigelsesstigning på +46.000 fra den økonomiske udvikling, ligesom det forudsættes i regeringens plan.

Et problem er imidlertid her, at ”Fair Løsning 2020” - i modsætning til regeringens plan - nok må anerkendes for selv at udvide jobskabelsen i mærkbart omfang, idet der igennem investeringsvindue, fremrykning af offentlige investeringer og flere midler til velfærd må vurderes at blive skabt op til 50.000 flere arbejdspladser i de første 4 år. Men samtidig udvides arbejdsudbuddet - som tidligere anført - gennem de i ”Fair Løsning 2020” gennem trepartsaftale, øget og hurtigere uddannelse og en række andre initiativer med langt mere, nemlig med i alt 104.000 personer. Der er således en manko på = 55.000 personer.

Herved risikerer der i ”Fair Løsning 2020” altså at komme til at mangle en forudsat forøgelse af beskæftigelsen på 105.000 – 50.000 = 55.000 personer, hvilket svarer til et manglende provenu på op mod 15 mia. kr. I forvejen har vi vurderet, at der også er risiko for et mindreprovenu på omkring 5 mia. kr. på visse afgiftsforhøjelser, jf. foranstående afsnit. Samlet kan der således være risiko for, at ”Fair Løsning 2020” i sig selv underopfylder målet for forbedring af de offentlige finanser i 2020 med 15 til 20 mia. kr.

Hertil kommer, at S + SF som fremgået herudover også regner med en beskæftigelsesforøgelse på 46.000 personer fra regeringens plan. Udebliver disse indtægter også, vokser underskuddet med omkring 10 mia. kr.

Henvisning:

Den fulde rapport udsendt med nyhedsbrevet ” KRITISKE DISKUSSIONER”: ”Fair løsning 2020” – Den ”mindst ringe 2020 – plan” på 70 sider, inkl. resume, illustrationer, noter og dokumentation kan downloades på www.henrikherloevlund.dk/art...
Vederlagsfrit abonnement på nyhedsbrevet ”KRITISKE DISKUSIONER” kan tegnes ved at maile til herloevlund@mail.dk