Nyt finanskrisedyk skærper krav til vækst og beskæftigelsespolitik.

Som anført er finanskrisen langt fra overstået. Den økonomiske rystelse i den vestlige verden har været så dyb, at krisen i stedet flytter rundt. Hvor bankerne i dag i nogen grad synes restitueret og et samfundsøkonomisk opsving så småt har været på vej, er det nu den offentlige økonomi, som er hårdt ramt.

Hvilket mange steder i den vestlige verden har medført kraftige besparelser for at nedbringe de hermed følgende store statsunderskud. Men som udviklingen i Danmark, EU og USA i 2011 viser, så slår de offentlige besparelser nu tilbage på samfundsøkonomien og det finansielle system og truer med et nyt dyk og med lavvækst så langt øjet rækker.

Der er grunde hertil. Internationalt for det første, fordi der er tale om en kombination af finans – og boligkrise og boligkriser er erfaringsmæssigt langvarige og først overstået efter mellem 4 og 7 år. Hertil kommer, at der har været tale om betydelige tab for finansielle institutioner og virksomheder, som det vil tage lang tid at komme over og som langt fra er overstået.

For det andet, fordi de konkrete udsigter i de vigtigste økonomiske centre på globalt plan tegner negativt. I USA er væksten nu på vej til at aftage igen i forbindelse med den usikkerhed, som gældskrisen har skabt om landets økonomiske fremtid. Hertil kommer, at de vedtagne amerikanske besparelser yderligere vil trække efterspørgslen og dermed væksten ned og øge arbejdsløsheden. I og med, at USA er verdensøkonomiens lokomotiv vil det igen reducere væksten i verdenshandelen.

Også i EU tegner det i de kommende år til lavvækst pga. den sydeuropæiske gældskrise, den usikkerhed det skaber om den økonomiske udvikling samt pga. de besparelser, som EU kommissionen og borgerlige regeringer har gennemtvunget ikke bare i Sydeuropa, men i hele EU. Også i Japan tegner udviklingen til lavvækst, hvilket har præget japansk økonomien gennem en længere periode og selvsagt ikke er blevet bedre af tsunamien. Endelig synes også væksten i de såkaldte nye vækstøkonomier eller ”BRICS” – lande (Brasilien, Indien, Kina og Sydafrika) at være ved at bremse op pga. stigende indenlandsk inflation og pga. opbremsningen i den vestlige økonomi

For Danmarks vedkommende er det klart, at en generel afmatning af de internationale konjunkturer og en lang periode med lavvækst i navnlig i Vestens økonomi vil få mærkbare konsekvenser og dermed i den samlede økonomi.

Også i Danmark er der udsigt til lavvækst så langt øjet rækker.

Eksporten vil dykke – og dykket er allerede i gang. I den indenlandske økonomi er danske husholdninger højt gældsatte og pga. boligkrisen i gang med at spare op. Det betyder fortsat høj opsparingskvote og modsat lav vækstrate i forbrug og investeringer og dermed fortsat lav vækst og høj ledighed i den private sektor.

Endvidere er for det tredje tabene i de finansielle virksomheder i forbindelse med urentable /byggeprojekter næppe overstået. Oveni disse forhold som i den finansielle sektor og den private sektor trækker mod lavere vækst og højere ledighed kommer den negative effekt af VK – regeringens besparelser i det offentlige forbrug, som yderligere bidrager til at reducere den indenlandske efterspørgsel og dermed bidrager til at fastholde de mindre og mellemstore danske virksomheder i lavvækst.

På baggrund af den skærpede internationale krise og udsigten til år med lavvækst i den globale økonomi er der således også udsigt til fortsat og forstærket lavvækst i dansk økonomi. Dette vil igen koste øget arbejdsløshed og arbejdspladser – op til 40.000 flere ledige kan blive resultatet af lavere vækst på de danske eksportmarkeder.

Der er således for det første være en central økonomisk udfordring i at reducere arbejdsløsheden og øge beskæftigelsen.

Øget arbejdsløshed og skærpet krise belaste de offentlige finanser og for at forebygge, at gældsætningen tager overhånd og indskrænker det økonomiske råderum vil det for det andet være et vigtigt mål på længere sigt at reducere statsunderskuddet.

Det i denne forbindelse væsentlige er, at er der en vekselvirkning mellem øget vækst og beskæftigelse og så reduktion af statsunderskuddet, idet øget beskæftigelse er delvist selvfinansierende på grund af lavere udgifter til dagpenge og øgede skatteindtægter. Hvorimod reduktion af statsunderskud via besparelser øger arbejdsløsheden og igennem øgede dagpengeudgifter og vigende skatteindtægter i sig selv modvirker reduktionen i statsunderskuddet.

Endelig vil det for det tredje være et centralt mål at øge den økonomiske vækst. Det er det af hensyn til at fremme beskæftigelsen, idet der normalt pga. produktivitetsstigninger skal være tale om en vækst på over 1½ - 2 % for at beskæftigelsen kan vokse og fordi der skal være en øget velstand til at finansiere jobskabelse.

At øge væksten vil også være centralt for at kunne opretholde og øge velfærd og velstand og tøjle statsunderskud og gæld, idet det kræver et økonomisk råderum at realisere disse mål samtidig

Men væksten skal ikke øges for vækstens egen skyld. Det vil for det fjerde være et centralt mål at øge grøn vækst, dvs. at en stigende del af væksten anvendes til investeringer i bæredygtigt miljø og reduceret klimabelastning.

”Reformpakken 2020” løser ikke krisen og de økonomiske udfordringer.

De overordnede mål for reformpakken er at forbedre offentlige finanser med 47 mia. kr. i 2020. Det sker først og fremmest gennem Genopretningspakkens besparelser og øgede indtægter på 24 mia. samt gennem at forbedre beskæftigelsen med 135.000 personer, navnlig i den private sektor.

”Reformpakken 2020” ligger i forlængelse af Skattereformen i 2009 samt ”Genopretningsaftalen” fra 2020. Herudover indgår ”Tilbagetrækningsaftalen” fra 2011 samt reformer af bl.a. ”Førtidspension og fleksjob” i pakken.

Disse budgetforbedringer skal ifølge regeringen opnås med en tretrins raket:
1) Genopretningsaftalen skal levere samlet 24 mia. kr. i besparelser og øgede skatteindtægter
2) Tilbagetrækningsaftalen angives at bidrage med 18 mia. kr.
3) Og endelig skal ”Reform af førtidspension og fleksjob” samt øvrige initiativer bidrage med hver 2½ mia. kr, i alt 5 mia. kr.

Dette er dog ikke et fuldstændigt billede af de samlede besparelser i de offentlige udgifter ifølge ”Reformpakken 2020”. For herudover skal realvæksten i de offentlige udgifter nemlig dæmpes fra de hidtidige 1,7 % årligt til 0,75 % i 2014 og 2015 og 0,9 % 2016 – 2020.

Hermed er besparelsen i de offentlige udgifter ikke blot de angivne 47 mia. kr. årligt i 2020, men 69 mia. kr.

”Styrken” i planen = dens kerne er i dens ”egen logik” de håndfaste og kontante BESPARELSER (og indtægtsforøgelser), fordi den direkte provenueffekt heraf er forholdsvis sikker og målbar.

Dette er af VK gang på gang fremhævet i forhold til oppositionens plan og det er også det, som der i planens titel refereres til, når der tales om ”kontant sikring af økonomien og velfærden”.

Men heroverfor har planen en række generelle svage sider:

1. Beskæftigelseseffekten:
Planens svaghed er først og fremme beskæftigelsen. Planen har intet modtræk til den skærpede krise og den stigende arbejdsløshed som følge af finanskrisens nye dyk.
Tværtimod bidrager også besparelserne til at øge ledigheden. Den tilsigtede forbedring af beskæftigelsen med 135.000 personer modvirkes af selvsamme besparelserne besparelser, idet det offentlige forbrug herigennem reduceres og herigennem den indenlandske efterspørgsel og beskæftigelse.

2. Fordelingsvirkningerne;
Den samlede fordelingsvirkning af ”Reformpakken 2020” vil være skæv og vende den tunge ende nedad, hvorved uligheden forøges. Dette skyldes
• Skattereformens ulige fordeling af skattelettelser, som navnlig er kommet de velstillede til gode
• ”Genopretningsaftalens” besparelser rammer især de økonomisk dårligere stillede blandt modtagere af overførselsindkomster
• Nulvækstens forringelser af velfærdsservice rammer især de svage, herunder navnlig de kommunale besparelser på socialområdet og på specialundervisning
• ”2020 planens” fortsatte skattestop kommer især de velstillede til gode, idet ejendomsværdiskattestoppet betyder forholdsmæssigt størst skattereduktion for dyre og større ejerboliger i hovedstadsområdet, der besiddes af personer med højere indkomster

3. Velfærd
”Reformpakken 2020” vil medføre en voldsom forringelse af velfærden. Den skyldes, at nulvæksten fra 2011 til 2013 forlænges med ”smalvækst” fra 2014 til 2020.
Det skyldes - som tidligere anført - at det stigende antal ældre + stigende behov kræver en årlig realvækst på 1,2 – 1,7 % = 3 til 5 mia. kr.
Når dette ikke tilføres til 2013 eller kun delvist tilføres til 2020, må der spares tilsvarende i velfærden
Fra 2014 betyder dette årlige besparelser på 2 til 2½ mia. kr. fortrinsvis på velfærden i kommunerne og da regeringen vil reserve den afsatte vækstramme til uddannelses samt navnlig sundhedsområdet, betyder det at det vil være ældre og daginstitutionsområderne, som her kommer til at holde for.
De vil blive udsat for besparelser, der er større end de gennemsnitlige 0,8 % årligt.

4. Vækst:
VK s plan giver efter egen angivelse kun en meget beskeden forøgelse af væksten på ½ % af BNP og en samlet vækst på 1,7 % af BNP, hvilket mildt sagt ikke er imponerende.
Denne vækststigning er tilmed i sig selv ganske usikker og tvivlsom, fordi den bygger på en angivelig ”reformeffekt” af det øgede arbejdsudbud uden nærmere dokumentation.
Og det skal bemærkes, at en samlet vækst af en sådan størrelse næppe vil være tilstrækkelig til at reducere ledigheden i større omfang, da fald i arbejdsløsheden normalt forudsætter omkring 2 % vækst pga. løbende produktivitetsstigninger.

Manglende beskæftigelsesforbedring medfører stort underskud.

Hovedproblemet i planen er imidlertid beskæftigelseseffekten. Som anført bygger planen med hensyn til forbedring af de offentlige finanser i høj grad på en forbedring af beskæftigelsen, der som angivet skal øges med 135.000 personer frem til 2020.

Det afgørende er imidlertid her, at ”Reformpakken 2020” ikke i sig selv øger beskæftigelsen, men kun arbejdsudbuddet med de angivne 135.000 personer. For at øget arbejdsudbud skal kunne omsættes i øget beskæftigelse forudsætter det, at efterspørgslen på arbejdsmarkedet stiger parallelt med arbejdsudbuddet. Men der er ingen automatik, som sikrer et sådant samspil.

At det øgede arbejdsudbud i sig selv skulle skabe øget beskæftigelse er der ingen belæg for. Og at konjunkturerne med det nye dyk i finanskrisen skulle indebære sådan øget efterspørgsel efter arbejdskraft den næste mange år er stærkt usandsynligt med udsigt til lavvækst så langt som øget rækker.

Ud af den påkrævede forøgelse af beskæftigelsen på 135.000 kan som anført således kun forventes at komme omkring 20.000 gennem regeringens egne stærkt begrænsede ”vækstinitiativer”. Dvs. der er en manko i den tilsigtede merbeskæftigelse på 135.000 minus 20.000 personer = 115.000 personer.
Hvilket igen svarer til en manglende forbedring af de offentlige finanser med op mod 30 mia. kr.

Tilbagetrækningsreformen, reform af førtidspension og fleksjob samt SU – reform skal alene bidrage med op til 90.000 i øget beskæftigelse = omkring 23 mia. kr.

Hertil kommer andre ganske store potentielle omkostninger ved reformen. For i forbindelse med den strammere adgang til efterlønnen åbnes jo op for, at nedslidte i stedet kan søge ”seniorførtidspension”. Regeringen regner her med en begrænset udnyttelse af denne nye ordning, men erfaringerne fra fx fleksjobordningen viser jo, at nye ordninger kan få uventet stor tilgang.

En ligeledes i dag ubekendt omkostning ved tilbagetrækningsreformen er, at den åbner op for skattefri udbetaling af efterlønsbidrag indbetalt fra 1999 og frem til 15. maj 2011. Fører forringelserne i efterlønsreformen til massiv udnyttelse af denne mulighed, vil det også forringe de offentlige budgetter.

Disse meromkostninger kan andrage 5 – 10 mia..kr. Således kan der i kraft af manglende beskæftigelsesforbedring være et hul i finansieringen af ”Reformpakken 2020” på 30 + 10 mia. kr dvs. i alt op til 40 mia. kr.

VK s ”Reformpakken 2020” er således hverken sikring af økonomien eller velfærden, tværtimod.

HENVISNING:

Den fulde KRITISKE ANALYSE RAPPORT på 62 sider, inkl. resume, illustrationer, noter og dokumentation kan downloades på www.henrikherloevlund.dk/art...

Vederlagsfrit abonnement på nyhedsrbrevet KRITISKE ANALYSER kan tegnes ved at maile til herloevlund@mail.dk