Det snart kommende folketingsvalg bliver i høj grad et valg mellem forskellige økonomiske langtidsplaner. VK – regeringens ”Reformpakken 2020”, S+SF ´s ”Fair Løsning 2020” samt de radikales ”Tag Ansvar 2020”. Men kan 2020 – planerne løse de økonomiske udfordringer?
Der er almindelighed økonomisk enighed om, at det internationalt tegner til et nyt dyk i finanskrisen og i bedste fald til lavvækst så langt øjet rækker.
Hvilket vil trække stigende statsunderskud med sig og presse velfærden økonomisk. Regeringen og en række borgerlige økonomer har satset på et ”selvbærende opsving”, hvor den centrale udfordring blev angivet som øget arbejdsudbud. Men med udsigt til årevis med økonomisk lavvækst, er det blevet definitivt klart, at de økonomiske realiteter langt fremover i stedet vil handle om jobmangel.
En central økonomisk udfordring i den nærmeste årrække handler således om at stimulere økonomiens efterspørgselsside for at få væksten op og skaffe ressourcer til velfærd, reduktion af statsunderskud og klimaindsats.
I forhold hertil lider 2020 planerne af en fælles svaghed, nemlig at der på grund af den lange tidshorisont grundlæggede er tale om en abstraktion fra de konkrete økonomiske realiteter og problemer. For en lille, åben økonomi som Danmarks har den internationale økonomiske udvikling selvsagt afgørende betydning.
Men herom hersker stor usikkerhed: Vil økonomien efter nogle år igen komme til hægterne eller bliver der mere sandsynligt tale om årevis med lavkonjunktur eller er der endog risiko for en egentlig depression? Hvilke af disse forløb som den globale økonomi tager, vil være afgørende for dansk økonomis tilstand i 2020 og dermed er det dybest set usagligt, når Regeringen eller Det Økonomiske Råd baserer sig på fremskrivninger af dagens økonomi til 2020.
Man kan da formentlig se en hel anden grund til interessen fra borgerlige partier og økonomer for alligevel at udarbejde disse langsigtede fremskrivninger og planer. For når man ikke kan sige noget sikkert om økonomien i 2020, så er fremtiden jo en taknemmelig skueplads for egne ideologiske og politiske forestillinger og løsningsmodeller, der kan iklædes tal og fremstå som økonomiske nødvendigheder. Både regeringens og Det Økonomiske Råds forudsigelse om økonomien i 2020 og senere er alene pga. den manglende viden om den overordnede økonomiske udvikling således grebet ud af luften.
Det er ikke den eneste svaghed ved regeringens og Det Økonomiske Råds forudsigelser af et stort statsunderskud i 2020. Beregningen er også foretaget med udgangspunkt i en række antagelser, valgt til at frembringe et katastrofescenario: Ved at forudsætte at skattestoppet fortsætter, drænes statskassen for mange milliarder. Ved at antage historisk lav produktivitet i 10 år mere, bliver der også et tilsvarende lavt råderum til den offentlige sektor. Og ved endelig at prioritere vækst i det private forbrug, bliver der naturligvis modsat mindre råd til offentligt forbrug.
Regeringen har som bekendt taget initiativet til 2020 – planlægningen gennem ”Reformpakken 2020”, også kaldet ”Blå plan”. Ifølge statsminister og finansminister skulle der hermed være tale om kontant sikring af Danmarks økonomi og velfærd. Ifølge planen vil regeringen forbedre de offentlige finanser med 47 mia. kr i 2020. Udover besparelse i ”Genopretningsaftalen” består hovedvirkemidlet i ”Dagpengereformens” og ”Tilbagetrækningsreformens” forøgelse af arbejdsudbuddet med i alt 135.000 personer.
I ”Reformpakken 2020” antages dette omsat i øget beskæftigelse, takket være reformerne selv og ”konjunkturerne”.
Figur: Regeringens forventede kilder til øget beskæftigelse på 135.000 i 2020.
Problemet er imidlertid, at med udsigt til lavvækst så langt øjet rækker vil der ikke være en øget efterspørgsel til det øgede udbud af arbejdskraft og dermed heller ingen øget beskæftigelse. Regeringen har ganske vist søsat vækstinitiativer: En bolig - og servicepakke, nedsættelse af selskabsskatten og man siges også at ville ophæve udskydelsen af topskatteletter mm. Men ingen af disse tiltag vil have stor beskæftigelseseffekt. Samlet højst 20.000 arbejdspladser.
Af ”Reformpakken 2020”s forøgelse af arbejdsudbuddet med 135.000 er der altså en manko på 115.000 personer, hvor det ikke er til at se, hvor beskæftigelsen skal komme fra, eftersom VK ikke selv leverer arbejdspladserne og der ingen udsigt er til, at ”konjunkturerne” leverer dem.
Hertil kommer, at det øgede udbud af arbejdskraft som ”Tilbagetrækningsreformen” giver fortrins består af kortuddannede, hvor fremtidens arbejdsmarked efterspørger uddannelse. Men ”reformpakken 2020” indeholder ingen tiltag herimod. Alt i alt betyder det, at af planens budgetforbedringer på 47 mia. kr er der et hul i finansieringen på op til 30 mia. kr årligt. Hertil kommer, usikkerheden om størrelsesordenen af udbetaling af efterlønsbidrag og seniorførtidspension, som kan belaste de offentlige finanser med 5 – 10 mia. yderligere.
VK har i en landsdækkende kampagne kritiseret oppositionens økonomiske plan for at indebære et årligt underskud på 39 mia. kr, hvilket i 2020 skulle indebære en statsgæld på 320 mia. kr. Men et sådant hul kan således i høj grad risikere at optræde i regeringens egen plan. Regeringen synes at kaste med sten i glashus.
De Radikales plan ”Tag ansvar 2020’” er også blevet kaldt den ”lilla” plan, altså en mellemting mellem VK s og S+SF s planer. Hvad angår de væsentlige komponenter er planen dog identisk med Blå plan, idet planens mål om forbedring af de offentlige finanser med 57 mia. kr. i 2020 i hovedsagen skal ske gennem forøgelse af arbejdsudbuddet gennem de samme arbejdsmarkedsreformer, som VK opererer med, plus gennem yderligere topskattelettelser.
Tabel: Angiven provenueffekt af de radikales 2020 – plan.
Eftersom planen ligesom Blå Plan er ren udbudsøkonomi og ikke indeholder tiltag til at skabe jobs, vil der være samme hul på 30 – 40 mia. kr. i den radikale plan som i VK´s.
S+SF’ s plan ”Fair Løsning 2020” sigter ligesom regeringens på at forbedre de offentlige finanser med 47 mia. kr. i 2020.
Figur: Sammensætningen af S+SF s budgetforbedringer 2020.
Eftersom den bygger på regeringens og finansministeriets fremskrivning af den økonomiske udvikling til 2020 har den arvet usikkerheden i langtidsprognosen og den ”søgte” underskudsberegning herfra. Virkemidlerne er også et stykke hen ad vejen beslægtede, idet øget arbejdsudbud også er et centralt virkemiddel i ”Rød plan”. Hvor hos VK dette fremskaffes gennem dagpenge og tilbagereformerne, skal det hos S+ SF ske gennem den meget omtalte ”en times mere arbejde om ugen i gennemsnit”.
Finansministeriet har på regeringens foranledning underkastet ”Fair Løsning 2020” et nøje gennemsyn. Ifølge Finansministeriet tilsigter planen taget for pålydende at indhente op mod halvdelen af den tilsigtede forbedring gennem at forøge arbejdsudbuddet med 104.000 personer, hvilket regeringen som bekendt stiller sig tvivlende overfor kan gennemføres. Men eftersom S+SF holder muligheden af lovindgreb åben, er der næppe grund til at betvivle dette, uanset hvad man så måtte mene om noget sådant.
Da ”Fair Løsning 2020” således i nogen udstrækning bygger på samme udbudsøkonomiske tankegang som ”’Reformpakken 2020”, rammes den også delvist af samme problemer fra den årevise lavvækst, som den økonomiske fremtid tegner til: Hvor skal beskæftigelsen komme fra? Her er dog den væsentlige forskel fra Blå plan, at ”Fair Løsning 2020” selv opererer med at skabe jobs og øge efterspørgslen efter arbejdskraft gennem fremrykning af offentlige investeringer, åbning af et investeringsvindue samt navnlig gennem øget offentlige forbrug til velfærd. Endvidere vil S+SF også investere i opkvalificering af arbejdskraften.
I alt vil ”Fair Løsning” formentlig således selv øge beskæftigelsen med op til 50.000 arbejdspladser. Der er således en manko også i Rød plan – i dette tilfælde på omkring 55.000 arbejdspladser, svarende til manglende 15 mia. kr. Endvidere må det medgives finansministeriet, at der usikkerhed om visse af S + SF´s skatteindtægter, hvilket kan koste yderligere op til 5 mia. kr. Således kan der være et hul på 15 - 20 mia. kr i ”Fair Løsning 2020”.
For både Blå og Rød plan er der således ganske stor usikkerhed vedr. finansieringen pga. tvivlsom beskæftigelseseffekt i forbindelse med øget arbejdsudbud, men usikkerheden er næsten dobbelt så stor i Blå som i Rød plan.
Eftersom ”Fair Løsning” således er klart bedst til reelt at imødegå de økonomiske udfordringer, men klart har behov for en styrkelse af beskæftigelseseffekten og finansieringen, kan det være på sin plads med forslag til supplerende initiativer, der kan styrke beskæftigelseseffekten og finansieringen.
Yderligere jobskabelse på op til 25.000 arbejdspladser kan tilvejebringes gennem offentlige Investeringer og velfærdsforbedringer for omkring 15 mia. kr.
Mens finansieringen af planen på sigt kan styrkes med op til 30 mia. kr gennem, sanering af erhvervsstøtte, øgede miljø og klimaafgifter, ny mellemskat samt på sigt reform af ejendomsbeskatning.
Den fulde KRITISKE DISKUSSION på 11 sider inkl. illustrationer og noter kan downloades på www.henrikherloevlund.dk/art...
Vederlagsfrit abonnement på nyhedsbrevet KRITISKE DISKUSSIONER kan tegnes ved at maile til herloevlund@mail.dk
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96