De serbiske myndigheder meddelte onsdag 20.juli, at Goran Hadzic – tidligere ministerpræsident i ’Republika Srpska Krajina’ og den sidste af de tre mest eftersøgte krigsforbrydere fra Balkan-konflikten i 1990’erne er blevet anholdt. Han er eftersøgt for drabet på hundredevis af kroater og ikke-serbere under krigen i Kroatien 1991-95.

Hadzic og hans gruppe af serbiske separatister løsrev i juni 1991 regionerne Østslavonien, Baranja og det vestlige Srem fra den kroatiske delrepubliki det daværende Jugoslavien. Separatisterne fik hjælp fra paramilitære serbiske styrker under krigen og Hadzic yndede at kalde sig "Slobodan Milosevics budbringer".

Den nu 52-årige Hadzic blev pågrebet 20. juli - onsdag morgen ca. kl 8.30 - ved Fruska Gora-bjerget, nord for den serbiske hovedstad Beograd, meddelte de serbiske myndigheder. I følge BBC var der udsat en dusør på 1,4 millioner dollar for pågribelsen af Hadzic. Om den kommer til udbetaling, fordi anholdelsen skete efter et tip fra offentligheden, er uvist.

Hadzic er ”Den tredje Mand” på listen over formodede krigsforbrydere, som Serbien efter internationalt pres har søgt at finde for at udlevere til den internationale krigsforbrydertribunal i Haag.

Den første var Radovan Karadzic, der blev anholdt 2008. Den anden var general Radko Mladic, der blev arresteret i maj. Slobodan Milosevic, der anses for den ledende, politiske iværksætter af konflikten, blev anholdt 2001, men døde fem år senere i sin celle i Haag. Kun Vojislav Seselj meldte sig selv.

Den tidligere lagerarbejder Hadzic er den mindst prominente af de tre, men selvom han er en ”mindre fisk” end Mladic, var han vigtig at få fat i, hvis Serbien skal gøre sig håb om EU-medlemskab. Den serbiske præsident BorisTadic, der annoncerede anholdelsen onsdag 20.juli, talte dog også om en ”moralsk forpligtelse”.

Hadzic skal have givet ordre til en massakre på krigsfanger og civile, som var tilbage på et hospital i byen Vukovar, da byen efter en ødelæggende belejring blev erobret af serbiske styrker 18. november 1991.

De serbiske ledere havde lovet at beskytte, men 20.- 21. november blev 264 sårede, krigsfanger og civile ført væk og kørt til et sted seks km syd for byen, hvor de blev udsat for tortur og siden blev skudt og smidt i en massegrav.

Hadzic skal også stå bag tortur mod og drab af fanger, umenneskelige tilstande i koncentrationslejre og ødelæggelse af skoler, kirker og hele landsbyer, skrev nyhedsbureauer.

Hadzic blev fredag 22. juli sendt til Haag i Holland, hvor det Internationale Krigsforbrydertribunal, ICTY, har eftersøgt ham siden han gik under jorden i 2004.

Hadzic’ anholdelse kommer knap to måneder efter at Serbien pågreb den tidligere bosnisk-serbiske hærfører, Ratko Mladic. Goran Hadzic anses – sammen med blandt andre Mladic – for at være hovedansvarlig for de overgreb, der blev begået under krigene i det tidligere Jugoslavien.

Som militær leder af enheder i den serbiske hær i begyndelsen af 1990erne har han været eftersøgt af det internationale krigsforbrydertribunal, ICTY, mistænkt for drab på hundredevis af kroatere. Han vil nok blive sigtet for en lang række af forbrydelser mod menneskeheden: folkedrab, etnisk udrensning og krigsforbrydelser, herunder især grov og udbredt brug af tortur.

Hadzic er nok en mindre fisk end Ratko Mladic, men både i Beograd og Bruxelles glæder man sig over, at den sidste brik er faldet på plads, så der nu ikke er flere sten i vejen for, at Serbien kan komme med i EU.

Pågribelsen af Goran Hadzic er en glædelig nyhed, som man har ventet længe på. Men vel at mærke er der ingen tidsbegrænsning for krigsforbrydelser eller udløbsdato for den forbrydelse mod menneskeheden, som tortur udgør. Forhåbentlig kan anholdelsen bane vej for både det nødvendige retsopgør og bidrage til etablering af den nødvendige forsoningsproces på Balkan.

Anholdelsen af Goran Hadzic er både af stor symbolsk og politisk betydning. Forhåbentlig kan den forstærke den proces som Serbien – efter anholdelse og udleveringen af Mladic for to måneder siden - har indledt med et mere aktivt samarbejde med krigsforbrydertribunalet for at gennemføre det nødvendige retsopgør baseret på folkerettens principper.

Intet tyder på, at de højre-nationalistiske kræfter vil kunne stoppe den proces. Højst vil det kunne udløse nyvalg.

Man må især håbe, at anholdelsen og sigtelsen af Hadzic kan bidrage til skabelse af en international retsorden. Fredag 22. juli blev han overført til frigsforbrydertribunalet i Haag. Han vil nok blive sigtet for en lang række af forbrydelser mod menneskeheden: folkedrab, etnisk udrensning og krigsforbrydelser, herunder især grov og udbredt brug af tortur.

Anholdelsen er politisk vigtig fordi den sender signal til andre dele af verden omnødvendigheden af at retsforfølge krigsforbrydere og torturbødler, hvad enten de er ansvarlige for etnisk udrensning på Balkan, kurdere i Tyrkiet, tjetjenere i Kaukasus eller er ansvarlige for tortur i Abu Ghraib eller på Guantanamo. Om de hedder Milosevic, Mladic og Hadzic, eller Bush, Rumsfeld eller Cheney er uden betydning.

Hensynet til ofrene for krigsforbrydelser og tortur gør det vigtigt, at ofrene får oprejsning. Man må håbe, at nyheden om Hardiz arrestation kan bidrage til arbejdet for en internationalretsorden baseret på folkerettens principper.

I en fælles erklæring fra EU-præsident, Herman Van Rompuy, EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, og EU’s udenrigschef, Catherine Ashton, understregede man ,”Det er endnu et vigtigt skridt for Serbien, når det handler om at virkeliggøre landets europæiske fremtid”.

Også Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, hilste fængslingen velkommen og sagde, at vejen nu er banet for, at man "kan lukke et af de mest smertefulde kapitler i Europas nyere historie".

Det er godt, at man internationalt har hilst anholdelsen velkommen, men det ville være endnu bedre, hvis EU og også den danske regering i EU eller nordisk regi, også havde mod til aktivt at sige fra over for Putin eller opfordre Obama til at tage initiativ til at få retsforfulgt Bush, Cheeney eller Rumsfeld for deres ansvar for tortur.

Så sent som sidste uge efterlyste Human Rights Watch i en 106-siders rapport, at Bush blev retsforfulgt: "Der er tungtvejende grunde til at undersøge anklager om tortur og krigsforbrydelser mod Bush, Cheney, Rumsfeld og Tenet, skrev Human Rights Watch i rapporten “Getting Away with Torture: The Bush Administration and Mistreatment of Detainees”, der blev offentliggjort forleden - en uge efter den amerikanske uafhængighedsdag - en dag der blev markeret både i Bruxelles, på den amerikanske ambassade og i Rebild-bakker - dog uden krav om, at Bush bliver holdt ansvarlig for bl.a. tortur.

Efter Obamas beslutning om ikke at retsforfølge CIA-forhørslederne for water-boarding erklærede FN`s særlige rapportør for tortur at beslutningen er en overtrædelse af folkeretten. USA er ikke alene forpligtet til at efterforske og retsforfølge tortur, men også at give ofrene rehabilitering og erstatning.

Lakmusprøven på, om Obama vil tage et opgør med tortur, er ikke kun en realisering af den bebudede lukning af Guantánamo, men især om der vil ske retsforfølgning af Bush, Cheney, Rice og Rumsfeld for deres ansvar for tortur.

Som traditionelt foregangsland i arbejdet mod tortur og som nær allieret til USA har Danmark en særlig forpligtelse til at bakke FN`s særlige rapportør for tortur op ved at opfordre Obama til tage skridt til at undersøge og retsforfølge anklager om tortur.