Torsdag morgen lykkedes det for tredje gang aktivister at forhindre, at Naturstyrelsen med hjælp fra politiet kunne begynde etableringen af verdens største testcenter for havvindmøller i naturområdet Østerild Klitplantage i Thy i nordjylland.
– Vi blev mødt af flere folk, end der plejer at være derude, så på grund af sikkerheden omkring maskinerne måtte vi droppe at gennemføre det i dag, siger vicepolitiinspektør Ralf Hove Larsen til avisen Nordjyske.
Læs artiklen »Plantage-politi: Vi kommer talstærkt igen« hos Nordjyske.
Se video fra blokaden:
Se tv-indslaget »Østerild: Blokaden fortsætter« hos TV2.
Antallet af lokale og tilrejsende aktivister er vokset støt siden der i weekenden blev afholdt en demonstration og siden etableret protestlejr i skoven mod planerne om at omdanne klitplantagen til et industrianlæg.
Læs artiklen »Aktivister besætter skov i Thy« hos Modkraft.
Fra aktivisternes side lyder opfordringen til politikere og myndigheder, at arbejdet i området som minimum skal indstilles indtil EU har taget stilling til lovligheden at byggeplanerne.
»Hvis Miljøministeriet og Vindmølleindustrien skal gøre sig nogen som helst forhåbninger om at få opbakning i lokalområderne til at rejse de yderligere 80 testvindmøller på 250 meters højde med tilhørende målemaster i det danske landskab skal de nok vælge at træde yderst varsomt i denne situation. Der ligger ét eneste krav fra de fredelige aktivister til miljøminister Karen Ellemann: Vent med at starte anlægsarbejdet til EU Kommisionen har taget stilling,« skriver intiativet Landsforeningen Bedre Miljø på deres hjemmeside Nationalttestcenter.dk.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96