De samme aktivister som arrangerede en demonstration mod politivold den 18. maj og igen den 18. juni har siden mandag den 18. juli opholdt sig på Rådhuspladsen i København i protest mod hvad de opfatter som samfundets spild af ressourcer på politiets indsats overfor demonstranter.
Her samler de underskrifter for et mere lige samfund og selvom de onsdag blev rykket til Gammel torv, så har de ikke tænkt sig at give op før deres krav er opfyldt.
»Samfundet bliver mere og mere ulige, og ikke kun politiet, men også regeringen, fokuserer mere på terrorparagraffer og overvågning, end hvor de rigtigt burde dykke ned – på uddannelser, hjemløshed, fred i nattelivet og ungdomsboliger,« skriver aktivisterne fra gruppen »Nej til politirepression indtager rådhuspladsen« på Facebook om deres igangværende aktion.
Læs artiklen »18.maj-anholdte vil klage over politiet« hos Modkraft.
Om baggrunden for det utraditionelle initiativ skriver gruppen:
»D. 18 juni valgte vi at gå på gaden imod politirepression og vores regerings negative indflydelse på de danske magtudøvere. En gruppe på godt og vel 50 mennesker blev mandsforstærket med et salatfad nok til hver demonstrant. Dette er en direkte terrorisering af os – at fjerne opmærksomheden fra budskabet og i stedet lave en nyhed ud af de ”voldelige” unge. Hvad det også er, er et kolossalt spild af ressourcer, og et klart tegn på de forskruede prioriteter der er blevet fremavlet hos politiet«
Læs artiklen »Antipoliti-demo mandsopdækket« hos Modkraft.
Aktivisterne har siden mandag offentliggjort en dagbog på internettet hvor de beskriver deres oplevelser på gaden.
Teksterne bringes her uredigeret sammen med billeder af fotograf Mette Kramer Kristensen.
Seks mand stærke kom vi bevæbnet med tæpper, bannere og smertefulde store smil og indtog rådhuspladsen, uden nogen intentioner om at forlade stedet igen før vi enten blev slæbt derfra eller de ansvarlige fandt en løsning på problematikken.
Kl. 20.00 ankom vi og efter flere timers hårdt arbejde på skilte, bannere osv. satte vi fødderne på rådhuspladsen, 2 min. efter vi havde lagt banneret ud begyndte det at styrt regne, vi satte os selfølgelig til rette og kæmpede bragt imod vinden og regnen.
Med bløde toner fra en akustisk udgave af Justin Biebers ’’Baby’’ i baggrunden og smøgere i baglommen startede vi en mission - et episk eventyr: at få Københavns Kommune til, for en gangs skyld at lytte.
Vores sag er simpel: flere ressourser til uddannelse, sygehuse og ungdomsboliger -færre ressourser på overvågning, kontrol og overgreb på kreative kræfter landet over.
Som ungdomsgeneration er det nemt at føle sig fortabt og forladt i systemet. Stemningen er dog god og på slaget 00.00 har det lykkedes os at indsamle hele 7 siders underskrifter og en helvedes masse smil.
Vi glæder os dybt og inderligt til imorgen og nu vil vi ligge os til at sove under stjernene ved siden af skiltet: Ressourser til at redde de unge, ikke bekæmpe dem!
Efter en hurtig morgen tur til Christiania for at købe morgenbrød ankommer tre unge krigere hjem igen til de andre, ja hjem er det gået hen og blevet navngivet.
Med en pose brød, en fælles redbull og en frisk bunke flyers, sidder vi så der og venter på den lettere agressive fejemand bliver færdig med at rydde pladsen for alt godt fra gaden.
Dagen igennem mødte vi mange herlige mennesker bl.a. Smokey fra Østrig der valgte at campe ud med os resten af dagen, Oprøren fra Marocco, Cykel-taxi chaufføren og selvfølgelig dagens mest afgørende: Freja og Nicolais det søde kærestepar der begge havde fødselsdag. Så derfor gik dagen mest af alt på at indsamle en lille godtepose som gave, bestående af smøgere, penge og en jordbærkage skraldet fra lagkagehuset.
Vi fik også besøg af to andre aktivister der kom med humus, brød og højt humør. Alt gik strålende, vi havde nogle fede diskussioner med folk, og nogle endnu federe stakke med underskrifter.
Det hele gik så desværre galt da vi fandt Freja og Nicolais ude foran 7/11. Freja havde taget noget hun bestemt ikke skulle have taget og Nicolais var så ude af den han sagde ’’Nu går jeg ud og finder et hus jeg kan hoppe ud fra’’ og derefter løb grædende væk.
Ambulancen var blevet tilkaldt og Nicolais venner informeret. Her ender dag 2 så desværre tragisk med synet af en ambulance der kører væk.
Solen stod op over rådhuspladsen, og det første vores morgen-trætte øjne møder er to unge flotte betjente der står bøjet over os. Efter argumenter frem og tilbage ender det alligevel med at vi bliver slæbt fra rådhuspladsen til Gl. Torv.
Her tilbragte vi så resten af dagen med at sige farvel til vores seje Østriske ven der skulle til Nykøbing Falster og bygge et vikinge skib, men tilgengæld glædeligt at sige hej til Nicolais og Freja igen. Freja havde ligget på righospitalets skadestue natten over og var sat tilbage på gaden omkring kl. 13.00 (de havde det begge relativt fint) .
Vi sagde også pænt goddag til Olaf og hans norske storebror der solgte hjem forbi på den anden side af gaden, der med sine 4 hunde (2 af dem på 11 uger... nuååårhh!) slog sig ned med os og hyggede til omkring 23.30, hvor de tog afsted mod emdrup, hvor de var blevet tilbudt en sofa.
Her ender så dag 3. med blok-lys, kortspil, hjemmelavet humus og brød. Tusind tak til alle der har været inde i dag med ting til os, det giver VIRKELIG et lys i enden af tunellen.
»Mere ansvarlig politik! - Nej til politirepression«
Besøg »Nej til Politirepression indtager rådhuspladsen!« på Facebook.
Uhauha, nu kan man mærke den dejlige danske varme sommer er over os!

Men inden vi piver over vejret skal vi lige fortælle lidt om Peter..
Peter er 37 år gammel og bor i Holbæk, når det ikke er ferie eller weekend bor han hos sin bror. Der står han så op hver morgen kl. 05.00 og tager ud til en plastic fabrik til at tjene til dagen og vejen.
Dagens gode nyhed: Peter havde glemt han skulle have feriepenge så da han skulle ind og hæve i danske bank havde en pludselig 12.000 istedet for 1.200.
Det endte så ud i en sejrs kaffe og en god start på dagen.
Udover det fik vi sagt hej til Olaf og Ernst fra norge igen (og deres dejlige hunde)
Og fik slået et TELT op. Så de 4 tapre riddere overlevede lige den store regnskylder i deres nye palads.

Men pga. tung regn, vådt tøj og en anelse sygdom på vej har vi valgt at søge dække ved byretten til i morgen tidlig.
HUSK DET, vi savner stadig flere folk til at joine os, sov gerne med!!
’’Frihed - Fremtid’’
- Nej til Politirepression.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96