En broget flok af aktivister fra en skandinavisk miljø-lejr, lokale borgere og tilrejsende naturelskere har to gange inden for få dage haft held til at stoppe fældning af træer i Østerild Klitplantage i nær nordjyske by Thy.
Læs artiklen »Aktivister vandt over skovarbejdere« hos Ekstra Bladet.
Men nu har Naturstyrelsen, som hører under Miljøministeriet, fået nok.
De har mandag bedt politiet om at beskytte deres ansatte, når de i denne uge igen vil forsøge, at nedlægge 266 hektar skov til fordel for et testcenter for vindmøller.
Læs artiklen »Politi tilkaldt i Østerild« hos Nordjyske.
Beslutningen bliver af aktivister betegnet som en unødvendig optrapning af konflikten, og mødt med en fornyet indsats for at mobilisere støtter fra resten af landet.
– Der er en jævn trafik af folk her til området, men når politiet rykker ind, og der kan være udsigt til dagbøder og fængselsstraffe, så kræver det et ekstra mod at være med. Derfor appelerer vi til at endnu flere kommer herop, så længe de er fredelige, siger Tom Vilmer til Modkraft.

Han er pressekontakt for en del af miljøaktivisterne og fortæller, at der er oprettet flere teltlejre, som holder øje med indfaldsvejene til området ligesom man har udviklet et kaldesystem, så alle bliver advaret når Naturstyrelsens maskiner er på vej.
I et åbent brev opfordrer gruppen Skovvogterne til at besætte skoven »i protest mod regeringens og de store partiers magtarrogance«.
»Kom og brug din sommerferie i skoven ved Østerild nord for Thisted, Thy og hjælp os med at standse dette udemokratiske vanvid. Organisér jer og arranger busser og anden fællestransport. Vi holder nattevagt og blokader,« skriver aktivisterne blandt andet.
Samme sted kan man læse, at gruppen, som har forbindelse til det lokale fristed Thy-lejren, betegner sig selv som militante, men arbejder på et ikke-voldeligt grundlag.
»Hvis nogen absolut skal eskalere noget, så må det være op til politiet. Vi er fredelige, men ikke handlingsforskrækkede. Og vi er militante, men ikke voldelige,« skriver Skovvogterne på hjemmesiden Anarkistisk Debatforum.
Læs »CALL-OUT: Kom og BZ skoven!« hos Anarkistisk Debatforum.
Læs artiklen »Forsvar Østerild Skov« hos Indymedia.
Aktionerne mod fældningen af skoven i Østerild Klitplantage er det foreløbige klimaks på flere års lokale protester mod det kritikerne kalder et »industrianlæg med monstermøller« placeret i et af Danmarks mest stille naturområder.
Læs artiklen »Vindmøller får Thyboere på barrikaderne« hos Modkraft.
Fredag den 15. juli var der demonstration i skoven og lørdag den 16. juli blokerede demonstranter for de maskiner, som efter planen skal ryde området for træer og give plads til et stort testcenter for havvindmøller i 250-meters højde.
Se video fra fredagens demonstration for bevarelse af Østerild Klitplantage:
Se video fra en international protestmarch i Østerild Klitplantage:
Læs artiklen »Aktivister i Østerild er i »sejrsrus« efter blokade« hos Politiken.
De aktive omkring protesterne i Thy har ikke en samlet strategi, men består af et sammenrend af forskellige initiativer og enkeltpersoner. Mens nogle satser på direkte aktion, så har mange andre øjnene rettet mod EU og de danske domstole.
– Vi håber at EU-kommissionen vil stoppe byggeriet, da der tale om hastværk fra de danske politikeres side til stor skade for naturen og vi mener, at der er sket flere fejl i forbindelse med beslutningen om at lave et testcenter i vores område, siger Tom Vilmer.
Han vurderer, at kommissionens holdning til sagen kan komme inden for meget kort tid.
I mens tæller aktivisterne ned til den 11. august. Her skal Landsretten tager stilling til om en række lokale borgere kan føre en sag ved domstolene mod staten samt om byggeriet skal stoppes mens sagen behandles.
Læs bloggen »Topmålet af magtfuldkommenhed at jævne skov i Østerild« af Rune Engelbreth Larsen.
Se »VIDEO: Mød træaktivisterne i skoven« hos TV2.
Blandt politikerne på Christiansborg er der uenighed om hvad man skal stille op i forhold til den måske kommende EU-sag samt de lokale protester.
Miljøminister Karen Ellemann (V) fastholder, at skoven skal ryddes.
– Testcentret i Østerild er et projekt af stor samfundsmæssig betydning. Det hviler på et solidt beslutningsgrundlag i Folketinget med et bredt politisk flertal bag anlægsloven. Der er ikke kommet nyt frem i retssagen i forhold til beslutningsgrundlaget, siger hun Ritzau og fortsætter:
– Derfor mener jeg ganske enkelt ikke, at det er nødvendigt at udsætte fældningen.
Læs artiklen »Karen Ellemann vil fortsætte skovrydning« hos Nordjyske.
Hun bakkes op af Socialdemokraterne, som mener, at det må være ministerens afgørelse hvad der videre skal ske i sagen.
Læs artiklen »S: Aktivister skal ikke bremse træfældning« hos Information.
Derimod mener både Dansk Folkeparti og Enhedslisten, at der er brug for en tænkepause.
– Ellers svigter de ikke bare naturen og demokratiet, men medvirker til åbenlyst magtmisbrug, siger Per Clausen (Ø) til DR.dk.
– Sagen om etableringen af vindmølletestcentret har været en skandale fra første dag, mener han.
Læs artiklen »DF og EL: Stop skovrydning midlertidigt« hos DR.
Læs bloggen »Paradokset: Østerild« og deltag i debatten hos Modkraft.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96