Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Danske aktivister overfaldet af israelske politibetjente

5. juli 2011 - 15:11

Danske aktivister overfaldet af israelske politibetjente

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Ole Wugge Christiansen

To danske aktivister er ifølge den pro-palæstinensiske fredsbevægelse, International Solidarity Movement, lørdag den 2. juli blevet overfaldet af fire israelske politiofficerer, da de holdt vagt ved et palæstinensisk i Østjerusalem. Ifølge ISM var overfaldet helt uprovokeret.

De to danske aktivister var del af en gruppe på i alt fem internationale fredsvagter, der har taget ophold ved indgangen til at palæstinensisk hus, der er blevet delvist besat af israelske bosættere i Østjerusalem. Flere palæstinensiske familier i bydelen Sheikh Jarrah er med støtte fra israelsk militær blevet sat ud af deres hjem i en langvarig konflikt om ejendomsretten til boliger i kvarteret.

Overfaldet, som ISM betegner som uprovokeret, fandt sted omkring kl. 8.30 lørdag morgen, da en af de danske aktivister sad og læste ved indgangen til huset. En politipatrulje ankom og bad om at se aktivistens pas, hvilket han og en anden dansk aktivist efterkom.

JPEG - 67 kb
Israelske bosættere rykker ind i de rømmede huse i bydelen Sheikh Jarrah i 2009. Screen-shot fra tv-stationen Al Jazeera.

Passene blev ifølge ISM derefter hevet ud af hænderne på aktivisterne, hvorpå de blev skubbet omkuld og udsat for spark, mens de lå på jorden.

Betjentene nedskrev under aktionen oplysninger fra passene og afleverede dem først tilbage, da andre internationale fredsvagter greb ind og påtalte at betjentene ikke havde lovhjemmel til det.

ISM betegner hændelsen som en del af en vedvarende, bevidst og voldsom chikane mod internationale aktivister, der viser solidaritet med fordrevne palæstinensere i Østjerusalem.

Danske fredsaktivister har tidligere blevet udsat for vold og arrestationer i kvarteret i forbindelse med protestaktioner mod evakueringer af palæstinensiske beboere fra området.

Læs Modkraftartiklen »Dansk kvinde tævet af israelske sikkerhedsstyrker« (august 2009)

Læs også Modkraftartiklen »Dansk fredsvagt anholdt af israelsk politi« (oktober 2009)

Organisationen forsøger i samarbejde med lokale palæstinensere at hindre omdannelse af Sheikh Jarrah til en ny israelsk besættelseskvarter, der vil afskære Jerusalems gamle bydel fra de nordlige palæstinensiske kvarterer.

Israelske bosættere har indsendt ansøgninger om opførelse af flere fem- og seks-etagers lejlighedsblokke til Jerusalems bystyre. Hvis den tilladelse gives, vil nuværende palæstinensiske huse i området blive revet ned og omkring 500 palæstinensere blive tvangsforflyttede til fordel for en ny bosættelse.

Læs mere om overfaldet på de to danskere på ISM’s hjemmeside

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96