Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Grækenland forbyder Gazaskibe at sejle

2. juli 2011 - 17:57

Grækenland forbyder Gazaskibe at sejle

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Charlotte Lund

I kølvandet på det amerikanske skibs forsøg på at sejle ud af Athens havn bliver samtlige resterende flotilleskibe nu mandsopdækket af den græske flåde.

Samtidig har den græske minister for civil beskyttelse udsendt et dekret, der forbyder samtlige skibe, der har den palæstinensiske middelhavskyst som destinition, at forlade de havne i Grækenland, hvor alle de resterende flotillebåde ligger for anker.

Læs den græske regerings dekret her

Arrangørerne af flotillen er foragede over ministerens forbud, som de mener er lodret imod international lovgivning.

– Den israelske blokade strækker sig åbenbart helt til den græske kyst nu. Udover at det er en klar overtrædelse af menneskerettighedernes paragraf 13.1 om bevægelsesfrihed er det også fuldstærdigt uhørt i forhold til almindelig skibsfartspraksis, siger David Heap fra styregruppen på det dansk-canadiske skib Tahrir til Modkraft.

JPEG - 197.1 kb
Det dansk-canadiske skib Tahrir sidder fast i havnen i skt. Nikolas på Kreta. Foto: Charlotte Lund

På trods af, at skibet ifølge de lokale havnemyndigheder har alle tilladelser i orden, ligger det derfor for anker på ubestemt tid i byen Skt. Nikolas i den sydlige del af Kreta. Til både besætning og palæstineniske nødhjælpsorganisationers store fortrydelse

– Det er frustrende ikke at kunne give et svar, når Mariam fra den kvindeorganisation i Gaza, som 3F er ved at etablere et samarbejde med, ringer og spørger, hvornår vi kommer, siger John Ekebjærg-Jakobsen fra den danske delegation til Modkraft.

Læs John Ekebjærg Jakobsens blog hos Modkraft

Han bakkes op af Gunna Starck, der også er en del af den danske delegation på skibet Tahrir.

- Grækenland er nu ikke bare på spanden politisk, men i høj grad også moralsk. Det er fuldstændigt uaccetabelt at et land, som kalder sig selv for et demokrati, aktivt medvirker til at opretholde den ulovlige blokade af Palæstina, siger hun.

Læs artiklen »Endnu et Gazaskib saboteret« hos Modkraft

JPEG - 247.5 kb
Set the freedomflotilla free. Tahrirs besætning holder pressekonference. Foto: Charlotte Lund

En lille sejr

Selvom det skulle vise sig at skibet ikke får lov til at sejle ud, mener aktivisterne alligevel, at de har vundet en halv sejr.

Læs artiklen »Israel lost flotilla war« hos Ynetnews

- Missionen var at sætte fokus på en humanitær katastrofe, og i de sidste dage har Gaza trukket store overskrifter verden over. Og tvunget de folk, der vil stoppe os, til at sætte himmel og jord i bevægelse. Det er ærgerligt ikke at kunne aflevere medicinen til vores samarbejdspartnere, men vi er glade for at vores budskab er nået ud til så mange, fastslår David Heap

Han bakkes op af det græske parlementsmedlem for den socialistiske fællesliste Synaspismós, Mihalis Kritsotakis, som lørdag besøgte det dansk-canadiske skib.

- Grækenland har nu officielt udliciteret sin udenrigspolitik til Israel, og Netanyahu har allerede takket os offentligt for det. Der er ingen tvivl om at ventetiden skyldes bureaukratisk langhalm, og det pinligt for hele den græske befolkning, som ellers har støttet aktivt op om de tidligere flotiller, sagde han

Læs artiklen »Netanyahu’s big fat Greek Wedding« hos Haaretz

Han tilføjede at han nu sammen med sit parti og europæiske søsterorganisationer vil prøve at omstøde beslutningen.

JPEG - 209 kb
Grækenland har nu officielt udliciteret sin udenrigspolitik til Israel, mener parlamentsmedlem Mihalis Kritsotakis. Foto: Charlotte Lund

Græsk bureaukrati som stopklods

I den senste uge har de græske havnemyndigheder bedt om stadig flere tilladelser og godkendelser på de ni tilbageværende Gazaskibe.

– Det ene krav har afløst det andet. Fra et tredje sikkerhedtjek af vandtankene til en ny bestemmelse for, hvor brede bænke må være. Vores kaptajn, som har sejlet fra Kreta i årevis, har aldrig oplevet noget lignende, fortæller Sandra Ruch, som er den officielle ejer af båden Tahrir.

Læs artiklen »Dansk Gaza-aktivist: Grækenland er i lommen på Israel« hos Politiken

Hun er frustreret over de mange tilsidesættelser af folkeretten, som hun mener omgiver sagen.

– Grækenland styres nu ikke kun af IMF længere, nu følger de tilsyneladede også ordrer fra Tel Aviv. Det er dybt tragisk, at man prioriterer disse hensyn over international lovgivning, fortsætter hun.

Flotillens besætning opfordrer nu indtrængende verdenssamfundet til at bede Grækenland om at følge loven.

Læs Modkrafts blog fra flotillen

Se også linksboxen om Gaza-konvoj 2011.

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96