Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Roskilde: Protestaktion mod Love Camp

30. juni 2011 - 20:14

Roskilde: Protestaktion mod Love Camp

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Laura Na Blankholm

På dette års Roskilde Festival er der et alternativ til de menneskefyldte koncerter på campingområdet og festivalpladsen.

Klos op ad Roskilde Festivalens officielle område arrangerer det private initiativ »Love Camp« en festival, der ifølge dem selv skal bringe den elektroniske nattefest til festivalgæsterne.

Holdningen til Love Camps hensigter er imidlertidig blandede.

Foreningen Fri Kultur, som blandt andet arbejder frivilligt på festivallen som portvagter, tager kraftigt afstand fra festinitiativet, som de finder både »usolidarisk« og »usympatisk«.

Vil værne om »Roskildeånden«

Fri Kultur har onsdag aften den 29. juni aktioneret med et banner med budskabet »Make Roskilde not lovecamp«, samt fortalt Love Camp festgaesterne om hvorfor, de ikke skal feste der.

JPEG - 66.8 kb
Protest mod Love Camp. Foto: Anders Schjoerring.

– Folk skal vide, at en privat fest som Love Camp underminerer de velgørenhedsprojekter som Roskilde Festivalen er til gavn for, siger foreningens naestformand Kasper Sandkjær til Modkraft.

Foreningen Fri Kultur har udtalt i en pressemeddelelse, at Love Camp undergraver foreningslivet og dermed en grundpille i det danske demokrati. Demokratiet er samtidig basis for foreningernes arbejde.

Fri Kultur er blandt andet organiseret i Østeuropa, hvor de arbejder for udbredelsen af demokrati i Hviderusland. De er på Roskilde Festival, da de mener deres værdier stemmer overens med ånden på Roskilde.

Det blev bekræftet, da de tirsdag den 28. juni modtog Roskilde Festivalens »Standpunktpris«, der gives til en lejr »hvor fællesskab, mangfoldighed og tolerance er i højsædet«.

Næstformanden fortæller også, at de har ti mennesker i deres medarbejderstab som er besøgende fra Hvide Rusland.

– Der er en atmosfære på Roskilde, som er helt speciel på grund af de værdier, der ligger bag. Det kan man ikke kopiere, siger han

Mennesketomt på den nye festival

På trods af massiv mediedækning og en storstilet reklamekampagne med gratis øl og bannerflyvning over Roskilde Festivals område, tyder det ikke på, at Love Camp indtil videre har indtaget en plads i Rokildegængernes hjerter.

Love Camp holder åbent under hele festivalperioden, men har indtil videre været næsten mennesketomt.

JPEG - 85 kb
Love Camp har ikke kunne tiltrække gæster fra Roskilde Festival trods stor medieomtale. Foto: Anders Schjoerring.

Det er uvist hvorvidt festivalgaesterne har taget aktivt stilling til ikke at komme på den profitorienterede Love Camp. Udover Fri Kulturs protester har konflikten mellem eventfirmaet In Touch, som arrangerer Love Camp, og Roskilde Festivalen været en ophedet debat i medierne fremfor på festivalen.

Roskilde Festivals ledelse har dog besluttet, at den ikke længere vil udtale sig i forbindelse med Love Camp

– Vi oplever, at Love Camp ved hjælp af fordrejning af sandheden og postulater forsøger at skabe en masse mediesynlighed omkring sig selv. Det vil vi ikke medvirke til, skriver Roskilde Festivals ledelse i en pressemeddelelse.

Læs artiklen »Roskilde Festival langer ud efter Love Camp« hos Politiken.

Læs mere om Roskilde Festival 2011 på Modkraft:

Roskilde: Sindsoprivende og sublime oplevelser
Roma på Roskilde: Jeg er bange
Fællesteltets sidste Roskilde: et tilbageblik
Drømmende stemninger og ny folkemusik
»Fuck orange, det er her, det sker!«
Roskilde og den hjemløse røde tråd

Redaktion: 
Modkultur

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96