Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Forsker: PET giver forkert billede af venstreradikale

29. juni 2011 - 18:25

Forsker: PET giver forkert billede af venstreradikale

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Rune Eltard Sørensen

Der er ikke mange positive ord at hente om den yderste venstrefløj i den nyeste udgivelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).

I tjenestens årsberetnings for perioden 2008-10, som blev offentliggjort tirsdag den 28. juni, kan man i afsnittet om »venstreekstremisme« læse, at bevægelsen består af en »meget voldelig kerne«, som »operere anonymt« og »søger at udnytte andres politiske og ideologiske aktiviteter med det formål at skabe konfrontationer med politiet«.

PET skriver desuden, at det venstreradikale miljø de seneste år er blevet mere professionelt og internationalt organiseret.

Alt sammen påstande, som bliver afvist af en antropolog fra København universitet, Stine Krøijer, der har undersøgt aktivistmiljøet i samme periode.

JPEG - 54.1 kb
Aktivister demonstrerer for et bedre klima. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Læs artiklen »PET: Sådan opruster venstre- og højreekstremister i Danmark« hos Politiken.

Læs hele »PET’s beretning 2008-2010« her.

Til kamp mod højrefløjen

Ifølge PET er »hovedmodstanderen« for aktivisterne den ekstreme højrefløj, som man i stigende grad er i voldelig konfrontation med.

Læs Modkrafts artikel om politisk vold i Århus: »Det er højrefløjen, der er stærkt voldelig« (9. marts 2010)

Læs Modkrafts artikel om PET’s rapport 2006-2007: »Antiracister: ’PET spiller med på højreekstrem propaganda’«

Men der er også en tendens til, at aktivisterne knytter an til enkeltsager og »temaer med bred folkelig appel« såsom integrations-, asyl- samt klimapolitik, fremgår det af efterretningstjenestens rapport.

Det bredere politiske fokus ændrer dog ikke ved aktivisternes mål, som ifølge efterretningstjenesten grundlæggende består i at »fremprovokere en situation, hvor myndighederne tvinges til at anvende magt, og hvor de voldelige ekstremister efterfølgende forsøger at fremstille myndighedernes magtanvendelse som et udtryk for, at Danmark er en politistat«.

JPEG - 63.8 kb
Politi og aktivister ser hinanden an den 18. maj 2011. Foto: Mette Kramer Kristensen.

Som eksempler på »ekstremisme« med udgangspunkt i venstrefløjen nævnes konkret sagen mod flere formodede medlemmer af Antifascistisk Aktion, der er mistænkt for at registrere folk fra højrefløjen, samt en gruppe unge mænd, der i øjeblikket sider varetægtsfængslet i en sag om brandattentater.

Læs artiklen »Fire aktivister fængslet: Mistænkes for brandstiftelse« hos Modkraft.

Læs artiklen »PET-offensiv mod antifascister vækker undren og bekymring« hos Modkraft.

Dertil kommer en håndfuld stenkastende aktivister under COP15-klimatopmødet, der bekræfter efterretningstjenesten i at topmødet ville tiltrække »et stort antal voldelige ekstremister«.

Læs artiklen »Historisk højt antal anholdte ved klimademonstration« hos Modkraft.

Forsker: PET tager fejl

PET’s karakteristik af den yderste venstrefløj i Danmark er dog unuanceret og flere steder direkte forkert.

Det mener antropolog ved Københavns Universitet, Stine Krøijer, der tirsdag forsvarede en Ph.D-afhandling om den venstreradikale bevægelse i København i netop perioden 2008-10.

JPEG - 35.2 kb
Stine Krøijer fra Københavns Universitet er stærkt kritisk overfor efterretningstjenestens nyeste analyse af det venstreradikale miljø. Foto: Ibis.

Hun siger, at politiet tegner et skræmmebillede, som ikke afspejler virkeligheden.

– Det er klimatopmødet et godt eksempel på. Der var højst 100 personer, der kastede med sten, men ellers ingen nævneværdig ballade, da alle andre demonstranter var fredeligt indstillet. Alligevel tager politiet bagefter æren for, at det ikke kom til voldelige sammenstød, siger Stine Krøijer til Modkraft.

Hun bygger sine udtalelser på egne iagttagelser og forskning i aktivistmiljøet, hvor hun særligt har fulgt initiativerne G13 og Luk Lejren samt grupperne Klimakollektivet og Climate Justice Action.

Civil ulydighed vs. militans

Stine Krøijer mener ikke der er belæg for PET’s påstand om at bevægelsen er blevet mere professionel og international end tidligere. Teorien om en hård voldelig kerne, som udnytter andres politiske arbejde, er heller ikke et billede, hun kan genkende.

– Det er nødvendigt at skelne mellem den enkelte aktivist som person og dennes handlinger. Volden er en del af en politisk strategi, som der kan få opbakning i tilfælde af en optrappet konflikt, som vi så med rydningen af Ungdomshuset, mener Stine Krøijer.

JPEG - 85.7 kb
Aktivister i Ungdomshuset på Dortheavej i København. Foto: Sasa Mackic.

– De samme aktivister kan i en anden situation have fuldstændig konsensus om at undgå personskader, og i stedet benytte sig af civil ulydighed. Min forskning peger på, at der ligger politiske analyser bag handlingerne, siger hun.

Læs artiklen »Ingen fatter, hvad de venstreradikale har gang i« hos Information.

Antropologen ærgrer sig generelt over efterretningstjenestens mistænkeliggørelse af aktivisternes engagement i brede folkelige bevægelser.

Hun mener, at samarbejdet henover midten er helt forudsigelig, da aktivisterne har store dele af deres værdisæt til fælles med mange andre i samfundet.

– De venstreradikale aktivister deler i virkeligheden mange grundværdier med store dele af befolkningen, men ønsker blot at virkeliggøre dem, eller radikalisere dem, om man vil, på en anden måde end mange andre, siger Stine Krøijer.

Læs artiklen »PET løfter flig af sløret for sin økonomi« hos DR.

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96