Journalister, der dækker flotillen, får 10 års karentæne fra Israel. Journalister, som dækker flotillen, får alligevel ikke karentæne, men Israel fastholder retten til at destruere deres udstyr.
Den amerikanske båd er ikke sikkerhedsgodkendt. Den spanske båd har terrorister med kemiske våben ombord. Homoseksuelle må ikke komme med på bådene.
Der vil ikke blive taget imod medicin. Der vil alligevel blive taget imod medicin, men kun hvis det sejles det til den israelske by Ashdod. De vil så distribuere det videre på vegne af aktivisterne.
Der har ikke manglet udmeldinger fra den statslige israelske pressetjeneste i de seneste dage.

– Det kommer ikke som en større overraskelse, at de prøver at skræmme folk væk fra bådene i 11. time. Men at de skyder i så mange retninger er alligevel lidt uventet, siger David Heap fra styregruppen af båden Tahrir til Modkraft.
Han har kun hovedrysten til overs for beskyldingerne om at flotillen bærer kemiske våben med sig.
– Alle vores delegerede har forpligtet sig til kun at bruge fredelige metoder. Og desuden bliver vores last undersøgt af både os selv og af alle relevante told- og havnemyndighder. Nøjagtigt som det er tilfældet for alle andre skibe. Så den anklage må de altså selv ligge og rode med.
På skibet Tahrir har en samlet pressegruppe meldt ud, at samtlige journalister agter at blive på båden. Inkulsiv Amira Hass fra den israelske avis Haaretz og den engelske journalist Hassan Ghani, som også var til stede på det tyrkiske skib Mavi Mamera, hvor ni aktivister blev slået ihjel på sidste års flotilla.
– De 10 års karentæne blev hurtigt trukket tilbage efter at Journalister Uden Grænser, Associated Press og det samlede udenlandkse pressekorps i Tel Aviv gik ud og fordømte det, fortæller Amira Hass til Modkraft.
Youtube-videoen om en aktivist, der blev nægtet adgang til båden, fordi han var homoseksuel, som har cirkuleret i diverse medier i de sidste par dage, bliver også affærdiget som falsk af Free Gaza Movement.
– Det lyder lidt sært taget i betragtning at jeg og en af Canadas mest prominente transeksuelle aktivister Manon Massé sejler med Tahrir. Og vi glæder os til at feste med de palæstinensiske homo’er, som har inviteret os, når vi kommer til Gaza, siger John Greyson fra Queers Against Israeli Occupation til Modkraft.
- Ingen af de stærkt religiøse overhoveder i Israel og Palæstina er særligt begejstrede for homoseksuelle, så jeg finder det ærligt talt stødende at blive brugt i den sammenhæng, tilføjer han.
Historien blev dog også hurtigt tilbagevist, efter at journalister på på den propalæstinensiske hjemmeside Electronic Intifada afslørede, at manden i videoen er en israelsk skuespiller. Den israelske regeringen har nægtet ethvert kendskab til videoen.
Med hensyn til medicinen, som Israel har forslået at distrubuere på vegne af aktivisterne, er Free Gaza fast besluttede på selv at levere den.
– Selvfølgelig skal medicin til Palæstina gives til palæstinenserne selv, men vi takker da pænt for tilbudet, siger David Heap.
Læs artiklen »Israel vil standse Gazaskibe uden vold« hos DR
Læs Modkrafts blog fra flotillen
Se også linksboxen om Gaza-konvoj 2011. Med danske og engelske links, også til konvojen i 2010 og til Palæstina/Israel.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96