Anerkendelse af det armenske folkemord krænker den nationale ære, det er netop blevet retsligt stadfæstet i Tyrkiet.
Den tyrkiske forfatter og nobelprismodtager, Orhan Pamuk er netop blevet idømt en bøde på 6.000 lira, svarende til cirka 20.000 danske kroner, i erstatning til seks tyrkere, der føler deres nationale ære krænket.
Årsagen er at han i 2005 til et schweizisk magasin udtalte, at "Vi dræbte 30.000 kurdere og en million armeniere, og ingen vover at tale om det"
Til forskel fra mange andre lande i verden, er det i Tyrkiet strafbart at betegne begivenhederne i 1915, hvor mange armeniere i landet omkom, som folkemord.
Ifølge Mehmet Ümit Necef, Tyrkiet-ekspert og lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, vil en anerkendelse af det armenske folkemord være i strid med den tyrkiske historieforståelse, som børn lærer i de tyrkiske skoler.
– Langt de fleste tyrkere kender ikke til hvad der skete dengang, fordi de ikke er blevet præsenteret for det i skolesystemet, fortæller han.
Den tyrkiske historieundervisning fremstiller, ifølge Mehmet Ümit Necef, tyrkerne, som ofre, der forsvarede sig imod vestlige aggressorer, som angreb landet i forbindelse med dets oprettelse kort efter Første Verdenskrig.
– Ved at kalde begivenhederne i 1915 for et folkemord, forkaster man den tyrkiske nationale selvforståelse. Ifølge den er tyrkerne altid uskyldige og har ikke begået forbrydelser mod andre folk, tilføjer han.
Det østlige Tyrkiet havde indtil 1915 en stor befolkning af armeniere. Efter at armenierne blev dræbt, beslaglagde den tyrkiske stat deres jord. Derfor frygter mange tyrkere, at en anerkendelse af folkemordet vil medføre territorialt krav på tidligere armenske områder og beslaglagte værdier her.
– Hvis Tyrkiet anerkender folkemordet, så erkender de også, at det østlige Anatolien tidligere tilhørte armenske familier, fortæller journalist Helle Schøler Kjær, der har skrevet bogen ”Danske vidner til det armenske folkemord 1915”.
Hun mener, at den tyrkiske regering frygter, at en undskyldning og anerkendelse vil udløse krav om økonomisk erstatning fra efterkommerne af ofrene for folkemordet.
Imidlertid er de fleste iagttagere enige om, at den tyrkiske frygt for at skulle give armenierne kompensation eller jord ikke er reel.
Folkemordet har fundet sted inden Tyrkiets oprettelse som stat i 1923, hvorfor det vil blive svært at holde en nuværende stat, som ikke fandtes i 1915, ansvarlig.
– På internationalt plan er det yderst svært at afgøre 100 år gamle territoriale tvister. Visse armenske nationalister taler om at få tidligere armenske områder tilbage, men det er ikke realistisk, siger Mehmet Ümit Necef.
Han fortæller, at det internationale samfund heller ikke støtter, at Armenien skulle have krav på territorium i Tyrkiet.
Der blæser dog nye vinde i Tyrkiets benægtelse af det armenske folkemord, forklarer Helle Schøler Kjær.
– Tabuet om det armenske folkemord i Tyrkiet er brudt og man taler åbent om det, selvom folkemord skrives i anførselstegn i aviserne og den nuværende AKP-regering som tidligere regeringer også nægter at kalde massakrerne for folkemord.
Der er i dag forskere, der samler beretninger ind om hvad der skete dengang og man kan tale armensk på gaden, uden at blive overfaldet.
– Alt det var utænkeligt for 15 år siden, siger Helle Schøler Kjær.
Læs artiklen» Nobelprismodtager skal betale fornærmelsesbøde til Tyrkiet« hos Politiken
I 1915 besluttede den osmanniske regering at deportere armenierne væk fra den tyrkisk-russiske grænse,da de blev beskyldt for at samarbejde med ærkefjenden Rusland. Men mange armeniere døde under de daglange vandringer i den syriske ørken, som de blev sendt ud på.
Op mod 1,5 millioner armeniere døde i perioden fra 1915 til 1923, siger Armenien. Tyrkiet siger, at der døde omkring 300.000 armeniere, men som led i civile fejder, hvor også tyrkere døde. Internationale forskere anslår dødstallet til at være cirka én million.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96