DIYARBAKIR, NORDKURDISTAN
- Vi skal med vores råb opnå frihed, proklamerer skriften på banneret.
- An azadi, an azadi, an azadi, råber folk igen og igen.
Frihed eller frihed, betyder råbene fra de mange tusinder deltagere i Newroz-festen i Diyarbakir, søndag 20. marts.
Stedet er Newroz-pladsen. En knollet græsmark i udkanten af Diyarbakir. Jeg er del af en dansk delegation, som er her for at opleve, hvordan kurdisk nytår, NEWROZ, fejres i ”hovedstaden” i Sydøsttyrkiet, hvor de fleste tyrkiske kurdere bor.
Og jeg bliver ikke snydt.
Inviteret direkte ind i det kurdiske hjerte.
Glæde. Smerte. Og evig kamp.
Overalt på den store mark er der udsmykket med budskaber for fremtiden trykt på bannere, spændt ud mellem stålmaster og dekoreret med ballonguilander i rød, gul og grøn. Blafrende gule flag på snor. Svajende vimpler på lange bøjelige stænger.
- Newroz Piroz Be (glædeligt nytår) for frihed, for demokrati, og for dem, vi har mistet, gjalder det fra højttalerne ud over folkemængden.
Sammen med tusinde af deltagere tier vi stille i et minut for de kurdere, der er døde i kampen for frihed for den kurdiske sag.
Og så starter et fire timers show af sang, musik og taler fra en imponerende tre-plans-scene.
Der er smeltende toner af saz (strengeinstrument) og sangstemmer, som gjort af smør og stål.
Og politiske taler råbt i mikrofoner.
Og forår.
Tusinder af glade mennesker er klædt ud til fest.
En mild brise af græs, blød jord og sol bølger ind over os alle.
Det er euforisk, det her. Glade, smilende ansigter over alt. Festen er her. Lige nu. Og den er gul, rød og grøn. Symbolerne for Kurdistan. Og for friheden.
Lige foran den imponerende scene rejser en flok mennesker et banner påtrykt billedet af den 17-årige dreng, Mustafa Malkoc, der brændte sig selv ihjel for bare en måned siden.
Folkemængden går vild af begejstring.
Høje pift, jodlen, klap og råb i samlet flok, får på én gang hele presseopbuddet af videokameraer, fotografer og journalister til at vende sig fra den store scene af optrædende kunstnere og politikere og ud imod martyrbilledet og forsamlingen af begejstrede deltagere.
Mustafa Malkoc brændte sig selv ihjel 15. februar i år, i protest mod Abdullah Öcalans (leder af det forbudte Kurdistans Arbejderparti (PKK)) tilfangetagelse i 1999.
I forbindelse med den unge drengs afbrændte lig, fandt man en besked med ordlyden:
”Brændte kroppe vil lyse op for denne mørkets dag, da Öcelan blev taget til fange”
Sådan skriver Dicle Nyhedsbureau om Mustafa og beretter, at han blot var 15 år, da han blev varetægtsfængslet to gange af antiterrorpolitiet for at have kastet med sten. Og ikke af det særlige politi, der normalt tager sig af mindre børn, der forbryder sig mod loven.
To år efter brænder han sig selv af på årsdagen for Öcalans tilfangetagelse, som følge af de oplevelser livet i fængslet har lært ham, forklarer Dicle Nyhedsbureau i artiklen: ”High school student sets himself on fire to protest anniversary of Öcalan’s capture”.
Showet fortsætter fra scenen, hvor den ene kendte kunstner efter den anden entrerer på scenen.
Og lige så med politikerne, der på skift holder gjaldene taler med imponerede diktion, styrke og autoritet.
Blandt andre Ahmet Türk, tidligere leder af det nu forbudte pro-kurdiske parti DTP og Osman Baydemir, overborgmester i Diyarbakir, fra det afløsende parti BDP. Samme parti er arrangør af Newroz-arrangementet i samarbejde med en række andre organisationer.
Men efterhånden som festen skrider fremad, rykker også folket nærmere på scenen.
Som insekter kravler unge og atletiske mænd over indhegning af bagområdet, op i scenetårnene, på taget af scenen, på udhænget over området for prominente gæster. Og til sidst vælter folkemængden hegnet og trænger ind og helt tæt op til scenen.
Der er ingen vold - bare glæde og eufori.
Klokken 14 proklamerer konferencieren over højttalerne, at festen slutter. På trods af at programmet annoncerer afslutning klokken 16.
Alle opfordres til at gå hjem og feste i god ro og orden.
Et par timer senere hører jeg beretninger om tumult og sammenstød mellem politi og festdeltagere.
Rygtet lyder, at politiet ville trænge ind i et Fredstelt (opsat tæt på indre by) for at fjerne billeder af Öcalan. Men kurderne lod ikke politiet komme igennem; de forsvarede Fredsteltet med sten. Politiet satte ind med tåregas mod folkemængden, der talte familier med børn og andre festdeltagere i den ellers meget fredelige glædesfest.
Lige nedenunder euforien ligger gruen og grunden til at feste for det kurdiske nytår.
Jeg mødte lørdag aften Vedat Yildiz, journalist fra Dicle Nyhedsbureau. Han har netop fået 8 års fængsel for at passe sit arbejde som journalist ved at ville rapportere fra et sammenstød mellem politi og demonstranter, der fandt sted i 2008.
Vedat Yildiz forsøgte at dække og dokumentere politiets vold overfor demonstranter, der protesterede mod Öcalans forhold i fængslet. Men han blev anholdt – sammen med 25 andre mennesker, heraf også en anden journalist på arbejde.
Han fik konfiskeret sine journalistiske arbejdsredskaber og blev bagbundet, udsat for slag, ydmygelser og hån i 12 timer, fortæller han mig i et afsides rum på en restaurant i Diyarbakir.
En hospitalsrapport dokumenterer volden, forklarer han.
Alligevel fik han otte års dom 24. februar i år ved Diyarbakir 4. Højeste Kriminal Ret for anklager om, at ”være medlem af en illegal organisation” og at have ”forbrudt sig mod loven om møder og demonstrationer”.
Vedat fortæller, at han er dømt alene på baggrund af en opdigtet politirapport.
- Det jeg har oplevet, er ikke noget, der kun sker for mig. Det sker for mange andre kurdiske journalister. Det hænger sammen med den tyrkiske stats tilgang til det kurdiske spørgsmål.
- Kurdiske medier forsøger at dække den behandling, kurdere bliver udsat for. En af mine kolleger blev idømt 17 års fængsel. Han er rejst til Sydkurdistan i Irak, hvor han nu sælger cigaretter.
Snart skal Vedat igen i retten. Politiet beslaglagde bannere i forbindelse med en kurdisk festival, hvor Vedat igen rapporterede om begivenhederne.
Nu skal han i retten og forsvare sig som arbejdende journalist mod anklager om at have været med i organisering af festivalen.
Læs om sagen på nyhedssiden bianet (engelsksproget).
Vedat Yildiz fortæller, at han oplever en absurditet i den brandaktuelle Ergenekon-sag, hvor to tyrkiske journalister er blevet anholdt. Nu er hele Tyrkiet på mærkerne, og den internationale presse og statsmænd med.
Men når kurdiske journalister er blevet dømt og dræbt i årtier, har ingen gjort noget. Afslutter den tydeligt mærkede journalist sin beretning.
Læs om sagen på nyhedssiden bianet, "2 Journalists Sentenced to Jail after Covering Demonstration".
Sangeren Xalo Nezir fra Istanbul er inviteret til Diyarbakir for at fejre Newroz sammen med den danske delegation.
Xalo Nezir synger kurdiske folkesange.
Oplev Xalo Nezir synge på Newroz i Diyarbakir, Kurdistan for en flok danskere og kurdere.