Med en minister, der oftest svarer; ”ingen kommentarer” til pressen og endda slukker sin mikrofon i samråd om de ulovligheder hendes ministerium har begået, er der heldigvis nu andre, (bedre sent end aldrig) der har taget bladet fra munden.
To embedsmænd fra Integrationsministeriet fortæller nu, at hun bad dem om at fortsætte med at give afslag til palæstinensiske unge, selv om det var i direkte strid mod den FN konvention Danmark tiltrådte i halvfjerdserne, for at mindske statsløse i verden.
”Det hele kunne have været undgået, hvis ministeren havde fulgt vores indstilling fra august 2008. I stedet vælger hun, at vi skal fortsætte med at give afslag”, siger en af embedsmændene i dagens Information.
Nu kan der ikke gå længe før Birthe Rønn Hornbech får den rigsretsag der længe har ventet hende på halsen. Spørgsmålet er nu bare om Birthe Rønn er den egentlige ansvarlige eller om disse ulovligheder har været begået for at tække Dansk Folkepartis ønsker om færre danske statsborgere med muslimsk baggrund i Danmark – det må tiden vise.
Hvis man er i tvivl om hvor længe Rønn holder - kan man holde sig opdateret her.