Den borgerlige indmarch i flere europæiske parlamenter har resulteret i, at hensynet til nationalstaten er blevet prioriteret højere op på den politiske dagsorden end tidligere.

En tendens, der forstærkes yderligere af det faktum, at stærkt højreorienterede og EU-fjendtlige partier enten udgør en del af regeringerne eller sikrer den parlamentarisk flertal.

Hvorfor højredrejning?

Ifølge Lars Bille, lektor i statskundskab på Københavns Universitet, skal forklaringen findes i det røde Europas tilbagetog.

Han mener, at EU som projekt i stigende grad griber ind i nationalstaternes suverænitet på nogle områder, som dele af det socialdemokratiske vælgerkorps ikke kan affinde sig med.

De udlændinge-politiske spørgsmål ser han som »et nyt politisk tema, som folk danner deres politiske holdninger ud fra.«

Chantal Mouffe, professor i politisk filosofi fra Center for Studies of Democracy på Westminister University i London, mener, at fremvæksten af højrefløjspopulismen skyldes kampen om at erobre den politiske midte.

En kamp som har haft en herskende karakter i de vesteuropæiske lande. Hun er af den opfattelse, at den europæiske venstrefløj giver de helt forkerte svar på højrepopulismens fremmarch.

»De højrepopulistiske partier er de eneste, der siger, at verden kan forandres, og at folk kan gøre en forskel. De appellerer til den folkelige suverænitet og mobiliserer følelserne. Deres politik er uacceptabel, fordi den mobiliserer xenofobiske følelser, men de vinder frem, fordi de står i modsætning til den rationalistiske og teknokratiske modernitet,« lød i et interview med Chantal Mouffe i dagbladet information den 18. februar 2002.

Højrepopulismen har formået at lægge en strategi for dagen, der etablerer en sammenhæng mellem så forskellige ting som modstanden mod statens bureaukrati, frustrationer over den intellektuelle elite, hadet mod de fremmede og kampen mod EU sammen i én argumentations-kæde.

Dette har eksempelvis affødt en opfattelse af det multikulturelle projekt, som værende tilvejebragt og gennemtrumfet af et samarbejde mellem de intellektuelle og den statslige elite. Samtidigt med at dette af de højrepopulistiske partier fremstilles som værende i konflikt med folkets egentlige vilje, fremstiller de dem selv som folkets sande repræsentanter.

Kampen bør reetableres

Fraværet af alternativer til det regerende establishment har givet plads til højrepopulismen, der ifølge Mouffe, har været de eneste, som har turdet røre ved det folkelige. Hun mener at løsningen er, at reetablere kampen mellem højre- og venstrefløjen for derved at give vælgerne et reelt alternativ.

Den nyliberale tidsånds udbasunering af the end of politics – politikkens og ideologiernes død – ser hun ikke som et udtryk for demokratisk fremskridt.

I de to store EU-lande, Frankrig og Tyskland, står man snart overfor parlamentsvalg. Også her er der grundlag for fremgang på højrefløjen. De Kristelige Demokrater i Tyskland har tilkendegivet, at deres kanslerkandidat bliver den ultrakonservative Edmund Stoiber, og satser dermed på, at de tyske vælgere har bevæget sig længere mod højre i de år, hvor forbundskansler Gerhard Schröders rød-grønne regering har styret landet.

Senest viste højredrejningen sig til det portugisiske parlamentsvalg den 17. marts. Her tog over otte millioner portugisiske vælgere et skridt mod den blå lejr.

Hermed følger Portugal det europæiske mønster, hvor borgerlige partier i blandt andet Danmark, Norge, Østrig og Italien indenfor de seneste år har mødt fremgang.

Europa drejer mod højre, artikel DR Nyheder Online

Interview Mouffe i Information