Anders Samuelsen udtaler sig i sin kronik "Tilbagetog, Stilstand eller Vækst" i Politiken d. 8. januar om hvordan politiske strømninger placeres på kortet, og fremlægger Liberal Alliances politiske projekt, hvor han med sin viden om det "politiske kompas" forklarer hvordan han og LA er frihedskæmpere der kan
ændre den stagnerende, nationalt orienterede danske moderstat til noget bedre. Og, ikke mindst, hvorfor mere socialt orienterede partier er nogle ondsindede dinosaurer der vil holde nationen i et fattigt, splittet dødvande.
Jeg er lidt sent ude, indrømmet, men jeg læste den først for nyligt, og nogle af
de vildledende og falske udsagn Hr. Samuelsen kommer med vedrører så vigtige emner at de ikke må stå uitalesat. Om jeg så er den sidste og den eneste
der skærer i løgnene, må og skal det ske.
Nuvel. Der lægges ud at mærkesager der ikke er Alliancens, er udtryk for "nationalt, socialdemokratisk orienteret vælgerangst", og at vejen frem er 40% i
skat og afskaffelsen af topskat og efterløn, et styrket erhvervsliv og "tillid til offentligt ansatte", hvad det så end skal betyde.
Disse holdninger, omendforkastelige og menneskefjendske, er ikke fokuset for denne blog. Nej, hovedsagen er for mig introduktionen af det såkaldte "politiske kompas", og hvordan det er udformet. Anders forklarer:
"I ’gamle dage’, hvilket vil sige før 1973, delte vi partierne op på en højre-venstre skala: Mere eller mindre socialistiske partier, der gik ind for regulering og statstyring til venstre: Kommunisterne, Venstresocialisterne, SF og Socialdemokraterne. Og borgerlige partier, der tog udgangspunkt i markedsstyring til højre: Venstre, Konservative. I midten det det social-liberale parti Det Radikale Venstre. Den opdeling blev første gang for alvor udfordret ved jordskredsvalget i 1973, da der dukkede nye partier op som Kristeligt Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Fremskridtspartiet. Men opdeling holdt i det store og hele.
Først op gennem 1980’erne og 90’erne begyndte fundamentet under den klassiske opdeling for alvor at vakle. Den skyldtes i første omgang ikke de enkelte partier, men nærmere at en ny virkelighed ramte Danmark og danskerne, hurtigere end de gamle partier kunne eller ville tilpasse sig. Vertikalt, ned midt imellem den gamle højre-venstre-skala, kom en ny dimension: opad det globale, nedad det nationale. Flere ord kan være med til at beskrive den nye
opdeling: opad: moderne, forandringslyst, reformvilje, åbenhed; nedad: traditionalisme, stilstand, modstand mod reformer, fremmedangst."
Så nemt kan det siges. Er man global, markedsorienteret og moderne, som Venstre, er man altså ikke bekymret for fremtiden, og har lyst til forandring,
reformer og en mængde andre plusord, der ret beset ikke betyder en skid, men lyder en del bedre end traditionalisme, stilstand og angst. Særligt
kvalmende er det - lille og godt camouflerede - cadeau der gives SF for at have rykket sig massivt til højre og dolke arbejderklassen i ryggen:
"Øverste venstre hjørne (globalt, statsorienteret): SF. Især miljøpolitikken har været med til at give SF en snært af mere globalt perspektiv end
Socialdemokraterne og dermed også et mere moderne image, trods det seneste, markante, ryk mod højre."
Anders Samuelsen har helt ret i at venstre-højre skalaen er dybt forældet, og ikke kan anvendes uden for en historisk ramme hvor den lodrette akse
ikke havde specielt meget indpas, i hvert fald ikke i den ene retning. Hvad han ikke har ret i er hvordan det nye politisk kompas rent faktisk ser ud!
Udover fra forskellen på privat ejendomsret og socialt ejerskab af produktionsmidlerne (altså, højre til venstre), er der en lodret akse, nemlig imellem AUTORITET og ANTI-AUTORITET. Globalisering-national aksen er opfundet i Samuelsens eget hoved for at få hans politiske projekt til at se en
del mindre reaktionært ud end det er i virkeligheden, og der er ingen andre end ham selv der opererer med den.
Nej, aksen som den bliver brugt normalt er skam venstre mod højre og autoritær mod anti-autoritær. Eksempler kan nævnes Samuelsens eget parti,
der er højreorienteret og anti-autoritært. En udvikling, der vil lede til en ureguleret libertariansk politistat hvor alle der ikke sidder i ledernes møderum på et top 500 firma bliver arbejdet ihjel, og alle folk med et arbejde er slaver for dem der har et at købe arbejdskraft til - eller har voldsmagt til at tvinge folk til beskæftigelse.
Den autoritære kommunisme, marxist-leninismen og dennes afarter, findes naturligt nok placeret som venstreorienteret og autoritært. De fleste partier ligger et sted imellem af hensyn til den midtersøgende kurs der skal til for at blive valgt nu og da. Så har den glædeligt nok også plads til mennesker som mig, de libertære socialister, der synes at central autoritet er en skidt ting, men at kontrollen med samfundets resourcer må være 100% arbejderkontrolleret.
Når nu jeg har redegjort for hvordan det politiske kompas rent faktisk ser ud*, og der eksisterer andre modeller end den ovennævnte, men ingen helt så skræddersyet til at få et socialt øde markedsdiktatur under Liberal Alliance som den Anders Samuelsen har fundet på i sin kronik, så står det klart at politikerne endnu engang lyver og spinner for at få os til at opgive de rettigheder vi har tilkæmpet os igennem de sidste 100 år.
Når selv LO, 3F og Liberal Alliance er begyndt at se øje til øje, er vi nødt til selv at kæmpe mod efterlønnens afskaffelse. Jeg håber vi ses på gaden!
*Kildehenvisning for de nysgerrige, det er et ganske nyttigt redskab: