CPH DOX viste tirsdag aften en film om fremtiden: Into Eternity

I en klippe i Finland er forskere og tunnelarbejdere i gang med, at bore sig et 4-5 kilometer dybt hul. Her skal atomaffald fra nogle af Finlands atomkraftværker deponeres til henfald de næste 100.000 år. Problemerne med atomaffaldet er både konkret og filosofisk et uforståeligt problemfelt. For at forstå hvad 100.000 år er, kan man sammenligne nutidens mennesker med neandertalerne, der løb rundt med spyd efter mammutter. Hvilke sprog tales, hvilke sanser udvikles og hvordan er menneskenes kultur om 100.000 år? Disse spørgsmål er interessante fordi overleveringen af information af det farlige affald skal gå i så mange generationer, at det bliver et problem at overbevise fremtidig generationer, at den gemte skat er farlig og ikke skal graves op. Skal man udvikle symboler, der skal forsøge, at forklare fremtiden om atomaffaldets radioaktivitet? Eller skal man gemme affaldet og håbe at ingen nogensinde finder det? Således bliver Into Eternity en film om mange andre problemer end atomaffald. Atomaffaldets problemer udfordre os som nysgerrige væsener.

Atom affald er en problematisk affære ikke blot fordi radioaktivt affald er farligt. Radioaktivt affald har ganske uoverskuelige science-fiction-agtige konsekvenser. Det er ganske meningsløst, at hænge et skilt ved indgangen til det dybe hul i Finland hvorpå man skriver: ”Farligt” eller ”Vend om. Her skal du ikke gå ind”. For det første er der meget stor sandsynlighed for, at væsener om 100.000 år ikke kan afkode den slags kommunikation. De taler ikke sproget. For det andet: Hvis de forstod hvad der stod på skiltet, ville nysgerrigheden nok overvinde, og de ville begynde at grave efter den farlige skat. Faraoerne skrev uden på deres grav, at ingen skulle nærme sig. Det gjorde bare det arkæologiske arbejde endnu mere spændende. Alle disse problemer er naturligvis kun relevante såfremt jordkloden stadig findes om 100.000 år, og det kan man med rette godt have sin tvivl om. Men det er dog ikke meningsfuld, at handle på baggrund af jordens snarlige undergang.

Atomkraftdiskussionen er blevet aktuel (igen) fordi kravene til CO2-emissionerne er blevet skærpet. Eller i det mindste, at alle er enige om at de burde blive det. I slipstrømmen af denne diskussion er atomkraft blevet relanceret som en sikker CO2-neutral energikilde. Den teknologiske udvikling har gjort, at sikkerheden på kraftværkerne er blevet væsentligt forbedret og mange (også på venstrefløjen) mener, at der her ligger nogle løsninger på problemer. Drop det! Affaldsproblemet bliver ikke løst. Det bliver bare gemt væk.

CPHDOX’ omtale af filmen:
http://www.cphdox.dk/d/a6.lasso?s=1272

Into Eternity Trailers:

Reklamefilm om Onkalo-anlægget: