Normalt har man opfattet sikkerhedsforanstaltninger som et offentligt eller statsligt anliggende fx i form af militær, politi, bymure, fængselsvæsen og grænsekontrol. Staten har altså opretholdt sikkerheden så det liberale marked kunne udvikles uforstyrret.
I midlertidigt er der gennem de senere år udviklet en række teknikker og foranstaltninger, der sammentænker de liberale praksisformer med sikkerhedsfordringen. Privat policing i form af private vagtværn og privatisering af forskellige former for kontrol og overvågning. Flere og flere af disse områder bliver forsøgt privatiseret, og der er tilmed eksempler fra London hvor civilsamfundet bliver inddraget i politiets arbejde efter et kort kursusforløb. Tilmed ulønnet. Det danske politi havde bl.a. i forbindelse med klima en hotline så borgere kunne indberette unormal aktivitet i deres lokalområde. Alle disse tiltag er til for, enten gennem markedsmekanismer eller frivillig borgerinddragelse, at bygge sikkerhedsforanstaltninger der kan virker uden om staten. Det interessante er således hvordan private aktører kan tjene penge på sikkerhedsforanstaltninger. Grunden er lagt for privat politivirksomhed.

Dusørjægerens genkomst

I fremtiden kunne man forestille sig en regulær privatisering af stadigt flere politiopgaver, hvor civilsamfundet inddrages i policing af veje og pladser. Dette fremtidsscenarium kunne være skruet sådan sammen, at der var faste tariffer eller betaling for privat politiarbejde. Man kunne endda forestille sig dusørjægerens genkomst, som den ultimative syntese mellem det liberale marked og sikkerhedsfordringen. Et frit marked for politiarbejde ville gøre alle til potentielle politibetjente, og politiets besvær med at gøre sig synlige ville blive løst.
Politimyndigheden ville blive et indre anliggende for borgerne. Politiet ville blive
installeret i alle byens borgere, der kunne tjene penge på at udføre politiarbejde på
markedsvilkår. Overvågningen ville blive total, fordi alles øjne potentielt ville være en politibetjents.

En sådan natvægterstat ville gøre det stort set umuligt at gøre noget kriminelt eller anormalt, så længe at priserne på at udføre politiopgaver var incitament til at borgere ville anmelde eller fange kriminelle. Der ville opstå markedsdannelse på kriminalitetsbekæmpelse.