Mandag den 4. oktober beslutter Københavns Byret om det private anpartsselskab, Asylbureau Aps., har bedrevet ulovlig virksomhed ved i efteråret 2009 at indsamle penge og forsøge at ansætte afviste irakiske asylansøgere på så favorable vilkår, at de kunne opnå opholdstilladelse i Danmark.
Retten vil også tage stilling til om Asylbureaus formue på knap 310.000 kroner, der blev konfiskeret sidste efterår, skal leveres tilbage til Asylbureau, eller om de skal overgå til statskassen.
Asylbureau blev stiftet den 17. august 2009, nogle få dage efter at Københavns Politi ved en natlig politiaktion havde ryddet Brorsons Kirke på Nørrebro for afviste irakiske asylansøgere.
Selskabets formål var - inden for lovgivningens rammer - at indsamle penge og skaffe jobmuligheder til afviste irakiske asylansøgere, der truedes med tvangsudvisning til Irak.
Selskabet kom dog kun til at fungere i halvanden måned.
Den 6. oktober sidste år fik Københavns Politi lov til at beslaglægge selskabets samlede formue på et lukket retsmøde i Københavns Byret. Hverken Asylbureau eller pressen var til stede - angiveligt fordi »et offentlig retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning«, som der står i dommen.
Samtidig rejste Københavns Politi tiltale mod Asylbureau for at overtræde både dansk straffelov og udlændingelovgivning ved at forsøge at »beskæftige 282 aviste asylansøgere uden fornøden arbejdstilladelse, ved hjælp af indsamlede midler«.
– Det er en fuldstændig absurd anklage, siger Jakob Hjuler Tamsmark fra Asylbureau til Modkraft op til domsafsigelsen.
– Asylbureau blev godt nok stiftet som en udløber af den desperation, der opstod, da det ikke er mere syntes realistisk for de afviste irakiske asylansøger og asylaktivisterne omkring Kirkeasyl at få integrationsministeren til at udstede humanitær opholdstilladelse. Men Asylbureaus formål var netop at udnytte dansk lovgivning ved at følge den slavisk, siger han.
Nogle aktivister valgte i den situation godt nok at danne en støttekomité, der kunne yde praktisk hjælp til de irakere, der valgte at gå under jorden. Og det var, indrømmer Jakob Hjuler Tamsmark, klart ulovlig aktivitet.
– Andre valgte imidlertid at lægge kræfter i dannelsen af Asylbureau, der ud fra den daværende lovgivning, ville skaffe arbejde og dermed asyl til så mange afviste irakiske asylansøgere som muligt. For at gøre det måtte vi følge lovgivning og retningslinjer fra Udlændingeservice til punkt og prikke – derfor er det også paradoksalt, at der er rejst tiltale mod os for ulovligheder. Det lugter i stedet af politisk bestillingsarbejde, siger han.
Mener du, at der er politikere, der har udstedt ordrer til Københavns Politi om at standse Asylbureaus aktivitet?
– Nej, men der ligger en utvetydig politisk dagsorden bag hele retsforfølgelsen af Asylbureau. Op til beslaglæggelsen af Asylbureaus formue blev der lagt et massivt politisk pres på Københavns Politi, siger Jakob Hjuler Tamsmark.
Regeringen og de borgerlige politikere var simpelthen bange, mener han.
– Efter rydningen af kirken i august og de første udvisninger af irakere i starten af september var der så meget røre om asyllovgivningen, at det rystede det asylpolitiske flertal, mener Jakob Hjuler Tamsmark.
– I slutningen af august viste meningsmålinger, at op mod halvdelen af befolkningen ville give irakerne humanitær opholdstilladelse, og i september erklærede omkring en tredjedel af de udspurgte, at de sympatiserede med asylaktivister i Kirkeasyl. Det fik eksempelvis dagbladet Politiken til at tale om asylaktivisme som Danmarks nye modstandsbevægelse, siger han.
Det gav ifølge Jakob Hjuler Tamsmark panik i regeringen og den borgerlige lejr.
– Flere politikere krævede offentligt, at politiet greb ind mod asylaktiviteten. Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen krævede f.eks. at Kirkeasyl blev opløst og erklæret grundlovsstridig – et indfald, der dog straks blev skudt ned af jurister. Og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech begyndte at agitere for kriminalisering for at skjule flygtninge, særlove og »jeg skal komme efter dig«-forordninger, siger han.
– De krav havde dog ét problem: Man havde ikke noget juridisk grundlag – man kunne ikke gribe ind over for lovlig politisk aktivitet. Ikke desto mindre gik der ikke mere end tre uger, før Københavns Politi stoppede Asylbureaus arbejde.
– Det ligner simpelthen bestillingsarbejde. Ikke på den måde at nogen har udstukket ordrer, men ved at det politiske system har lænet sig tungt op af Københavns Politi. Jeg kan bare konstatere, at politikerne ikke kunne finde nogen redskaber til at bremse vores succes, og det ser derfor ud til at politiet derfor måtte gribe tilfældigt ned i posen efter handlemuligheder.
Af samme grund mener Jakob Hjuler Tamsmark også at anklagerne mod Asylbureau virker panikagtige.
– For det første er de penge, som Asylbureau rådede over, alle skaffet ved indsamlinger, der på forhånd er blevet godkendt af politiet, nemlig ved direkte donationer og lån fra Kirkeasyl, fortæller han.
– Og for det andet arbejdede Asylbureau jo netop målrettet efter at opfylde alle betingelser og regler, der var opstillet af Udlændingeservice i den såkaldte »beløbsordning«, hvor udlændinge med arbejde med en vis løn automatisk fik opholdstilladelse. Det var hele ideen bag Asylbureau, siger han.
– For det tredje er Asylbureau blevet anklaget for aktivitet, der er foregået før det overhovedet blev stiftet – nemlig for pengeindsamling i Kirkeasyls regi. Men hvordan kan et selskab begå ulovligheder, før det overhovedet er stiftet, spørger han retorisk.
– Og for det fjerde har anklagemyndigheden ikke kunne gribe os i nogen som helst ulovligheder, men rejser udelukkende tiltale med påstande om, at vi har haft lovbrud som formål – en helt absurd påstand i lyset, at politiet så ikke har grebet ind overfor dagbladet Politikens Irakcenter, selv om det blev oprettet efter samme model som Asylbureau.
Den indsamlingstilladelse, som Politiken sendte afsted og fik godkendt af Københavns Politi den 12. november, altså efter beslaglæggelsen af Asylbureaus penge, er ifølge Jakob Hjuler Tamsmark stort set identisk med den, som Kirkeasyl havde tilladelse til, men som nu bruges i anklageskriftet mod Asylbureau.
– Men Københavns Politik har ikke turdet gå i clinch med Thøger Seidenfaden [Politikens chefredaktør, red.] og hans advokater. I stedet ser man en ekstrem ulighed for loven. Det ene firma får blåstemplet sin aktivitet af politiet, det andet får sin formue konfiskeret og tiltales for brud på udlændingeloven. Politikens Irakcenter kunne derfor også kun stoppes med en lovændring, siger Jakob Hjuler Tamsmark.
Hvad vil der ske, hvis Asylbureau bliver frifundet?
– Vi vil først og fremmest være ærgerlige over, at vi har skullet bruge så mange kræfter på en retssag. Det er meget bekymrende for retssikkerheden her i landet, når myndighederne kan spænde ben for en virksomhed i et helt år ved at bruge hemmelige retsmøder og sagsøge folk ud fra deres politiske hensigter, ikke deres handlinger. Og så vil vi selvfølgelig også søge økonomisk erstatning.
En frigivelse af Asylbureaus formue vil ifølge Jakob Hjuler Tamsmark blive brugt til nye asylpolitiske aktiviteter.
– Vi vil først tilbagebetale de lån, som de konfiskerede penge blandt andet bestod af, og bruge resten på nye asylpolitiske initiativer. Der er behov for aktivitet i forhold til ikke kun situationen i Danmark, men hele Europa, så en mere menneskelig tilgang til asylansøgere kan blive en realitet.
Og hvis I taber?
– Det vil vi stille os stærkt undrende overfor og straks anke til landsretten. Det vil betyde, at oppositionen får meget svære vilkår, og at asylaktivister bliver berøvet noget meget afgørende redskaber for deres aktivitet.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96