Omkring 100 skinheads angreb søndag den 29. august musikfestivalen »Tornado« i den russiske by Miass, 1400 kilometer øst for Moskva. Angrebet beskrives som velorganiseret og foregik med køller og pistoler med gummikugler.
10 festdeltagere blev såret i angrebet, mens meldingen om at en 14-årig pige skulle være blevet stukket ihjel, senere er blevet afkræftet af myndighederne. Flere af de sårede er blevet indlagt i kritisk tilstand, skriverr The Moscow News.
Festivalen er organiseret af borgmesterkandidaten Valikhan Turgumbajev, og angrebet menes at være organiseret af hans politiske modstandere, der skal findes blandt højreorienterede og stærkt nationalistiske lokalpolitikere.
Det russiske politi arresterede efterfølgende 18 personer for deltagelse i optøjerne.
Den højreekstremistiske vold er i stærk stigning i Rusland, hvor især personer med etnisk afrikansk og kaukasisk baggrund er mål for racistiske overfald, men også vold mod antifascister sker hyppigt i dagens Rusland.

De første seks måneder af 2010 er 22 mennesker dræbt og 105 sårede ved racistisk motiverede overfald i Rusland, skriver Moskvas Bureau for Menneskerettigheder på deres hjemmeside antirazism.ru.
Også antifascister er udsatte i dagens Rusland. Sidste år blev 50 antifascister myrdet i landet, hvor man ikke har nogen stærk tradition for antifascistiske bevægelser.
Læs artiklen »Nynazister anretter massakre på musikfestival« i Ekstra Bladet.
Læs artiklen »Skinheads går amok på festival« i Politiken.
Læs artiklen »Skinheads swoop on russian rock fest« hos Moskow News.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96