Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Af hensyn til retsfølelsen i befolkningen......

12. juli 2010 - 0:35

Af hensyn til retsfølelsen i befolkningen......

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Elizabeth Japsen

Hvis en person sendes i varetægt måned efter måned med begrundelsen " af hensyn til retsfølelsen i befolkningen" kan man være sikker på, at der ikke er noget stærkt juridisk grundlag.

En sådan begrundelse blev gang på gang brugt af Århus Byret og Vestre Landsret overfor den 15 årige (nu 16 årige) århusianske pige med tyrkisk baggrund, der i desperation stak en køkkenkniv i den klassekammerat, der gennem lang tid havde drevet hende til vanvid med drillerier.

Det skete i januar i år - og hun sidder fortsat på en lukket institution:

http://www.information.dk/telegram/...

Som det fremgår af ovenstående er sigtelsen nu ændret fra drabsforsøg til vold af særlig farlig karakter.
Med den sigtelse burde hun nu være sat fri, fordi straframmen er en ganske anden, og da hun jo aldrig tidligere har været straffet.

Hendes advokat, der er den konservative Landsretssagfører Henning Lyngsbo, har været meget kritisk overfor rettens og politiets behandling af sagen.

Alle parter har haft travlt med at fralægge sig ansvaret. Skolens leder sagde til pressen, at der ikke var problemer i klassen. http://politiken.dk/indland/article...

Mine kilder oplyser, at pigen dagen inden havde fået tæv og var blevet spyttet på af en gruppe, med den dreng i spidsen, der senere fik stukket en kniv i ryggen af pigen.

Dette overfald var foregået, mens hele klassen havde set på det - og ingen havde grebet ind. Ingen havde meldt noget til lærerne.
Dagen efter tog pigen kniven med i skole, sådan som det står beskrevet i artiklen, jeg linker til.

Samsøgade Skole ligger i det område udenfor KBH hvor Enhedslisten får flest stemmer - over 10% - og var i årtier kendt som det progressive område, med kunstnere, venstresocialister, socialrådgivere etc.

Der er altså ikke tale om et "social belastet" område.

At retsvæsnet og politiet har indespærret denne unge pige er en skandale.

Sagen behandles i næste uge som en tilståelsessag - men pigen har jo på intet tidspunkt nægtet noget som helst!

Men - at udover retsvæsen og politi hjernedøde straf straf straf politik, som et sygt ekko af VK-O - er det uhyggelige ved denne sag, at det sker i et kvarter der i Århus er berømt for at være frisindet og progressivt.

Asmaa Abdol Hamid har fortalt om sine gode skolegang i Genner Skole som ny-ankommet flygtninge barn.

Ikke alle er så heldige at opleve den åbenhed.

Læs selv denne blog:

http://amilabosnae.urbanblog.dk/201...