»Alt arabisk er omtrentligt.«
Med disse ord opgiver firmaet bag Distortion-festivalen sin idealistiske målsætning om at give halvdelen af deres overskud tilbage til det kulturelle vækstlag.
Firmaet navn - Nus/Nus - betyder ellers »fifty-fifty« på arabisk og indtil for et døgn siden garanterede man da også, at »50% of all Nus/Nus profits will go back into Copenhagen’s creative undergrowth«.
I dag står der blot: »Nus/Nus means "fifty-fifty" in Arabic (and everything Arabic is approximative, of course). The name is chosen because we have the intention to share our hardearned money with young idealists who have fun ideas, if one day we get rich«.
– Det var dumt, at jeg blærede mig, før vi vidste, om der ville komme et overskud. Jeg var ung og idealistisk og kendte ikke en skid til forretninger, forklarer chefen for firmaet Thomas Fleurquin til dagbladet Politiken om beslutningen.
Han lover dog samtidig at give »mindst 50.000 kroner til projekter, som har samme effekt for Købehavn som Distortion«.
Nus/Nus’ chef Thomas Fleurquin er samtidig chef for og initiativtager til Distortion-festivalen, der i sidste uge samlede flere end 80.000 mennesker til fire dages gadefest i København.
Festivalen bliver støttet med 850.000 kroner af Københavns Kommune. Derfor har flere politikere været fremme i medierne med krav om blandt andet flere toiletter og bedre håndtering af affald.
Det har fået SF’s kulturordfører på Københavns Rådhus, Peter Thiele, og Teknik og Miljøborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard, til at udsende en fælles pressemeddelelse, hvor partiet givet sin uforbeholdne opbakning til festivalen.
– Det er vigtigt, at vi politikere ikke straks går efter struben på festarrangører, hvis der opstår problemer. Det vil dræbe det frivillige engagement, der er med til at skabe liv i byen, udtaler Peter Thiele i pressemeddelelsen.
At firmaet bag festivalen filer på idealismen, får ikke kulturordføreren til at ryste på hånden.
– Det er selvfølgelig beklageligt, og jeg synes, at det lyder som en åndssvag undskyldning, når han (Thomas Fleurquin, red.) siger, at han var skæv, da han skrev det, siger Peter Thiele til Modkraft.
– Men vi vil fortsat støtte Distortion, fordi vi mener, at det i sidste ende handler om at lave en god fest. Og det lykkedes over al forventning, mener han.
Thomas Fleurquin har i et offentligt brev til Modkraft.dk tidligere forklaret, at ideen med at give halvdelen af sit firmas overskud tilbage til kulturlivet kun opstod, fordi han var »pisseskæv«.
Indrømmelsen kom efter, at Modkraft kunne fortælle, at Nus/Nus havde et overskud på 142.000 kroner efter skat i 2009.
Enhedslistens medlem af Kultur- og Fritidsudvalget i København, Allan Ahmad, er grundlæggende meget positiv overfor initiativet.
– Det har jo været en fantastisk fest med masser af mennesker.
– Men det giver ikke bonus-point i min bog, hvis de ikke holder, hvad de har lovet. Det vil være skuffende, hvis de ikke giver halvdelen tilbage, som de har sagt, mener Allan Ahmad.
Derfor er han faktisk glad for, at Nus/Nus har fjernet formuleringen om de 50 procent fra deres hjemmeside.
– Jeg synes, at Distortion skal holde fokus på det, de kan finde ud af i stedet for alt muligt andet. Det vil jeg være ekstra opmærksom på næste gang, vi skal forhandle om støtte til dem, siger Allan Ahmad til Modkraft.
Han fastholder dog, at det aldrig har været et krav fra kommunens side, at pengene endte tilbage i kulturlivet.
Mens det kan være svært at finde folk, som er kritiske overfor Distortion-festivalen som koncept på rådhuset, så tager kritikken til blandt græsrødderne og aktivister.
På den udenomsparlamentariske venstrefløj frygter man, at firmaer som Nus/Nus og dets moderselskab Human Office undergraver det samfundskritiske, ikke-kommercielle kultur- og gadeliv.
– Distortion er udtryk for en farlig udvikling, da de udgiver sig for at være noget, de ikke er, siger Hjalte Laks til Modkraft.
Han er aktivist på venstrefløjen og har flere års erfaring med at afvikle ikke-kommercielle gadefester. Og hans kritik retter sig særligt imod firmaernes brug af oprørs-retorik og æstetik i kommercielt øjemed.
Human Office - der ligeledes ejes af Thomas Fleurquin - har således som erklæret mål, at »opdrage offentligheden til at værdsætte værdien i elegant sponsorering og finere kulturel branding«. Firmaet tilbyder kommercielle partnere kontakt til en kundegruppe, de selv betegner som »undergrunden« og »freedom fighters«.
I deres kampagne for at få offentligheden – og særligt de unge – til at acceptere de private firmaers tilstedeværelse ved såkaldt »undergrunds«-arrangementer bruger Human Office blandt andet toneangivende dj’s og festarrangører i deres netværk til at skabe autentisitet og troværdighed omkring de sponsorerede »events«.
De seneste år har Human Office stået bag flere såkaldte »piratfester« ligesom man igennem event-bureauet ActionHygge har afholdt en fest i det detentionsfængsel i Valby, hvor de anholdte under COP15-topmødet blev indespærret i december 2009.
Festen i klimafængslet blev holdt under overskriften »Copenhagen is ’fine’, ’hot’, ’raw’« og var sponsoreret af Tuborg. Den blev mødt med et krav fra aktivistkredse om at dele overskuddet med de mange demonstranter, som udover en uberettiget anholdelse også fik store bøder for deres protester.
Trods et forsigtigt løfte om det modsatte blev der dog aldrig udbetalt nogle penge til de demonstranter, som havde siddet i fængslet.
Udviklingen med at indtage steder og overtage koncepter med en aktivistisk-profil bekymrer Hjalte Laks.
– Det er en velovervejet strategi, som i sidste ende handler om at servicere markedet. Men de er med til at udviske nogle konflikter, som findes i samfundet, mener han.
– Pirat- og gadefester rummer som udgangspunkt en kritik af strukturerne i samfundet og af magten i byens rum. Men man forholder sig slet ikke til de problemer, som findes i byen. I stedet opretholder og reproducerer de en normalitet og bliver et redskab for politikere og virksomheder, der ønsker at brande København som en kreativ og innovativ by, forklarer Hjalte Laks.
Også blandt Modkrafts læsere har Distortion-festivalen givet anledning til debat om og kritik af tendensen med sponsorfinansierede gadefester.
Udgangspunktet har dels været afsløringen af, at firmaet bag festivalen først ikke ville dele deres overskud med kulturlivet og siden er løbet fra løftet.
Men også et blog-indlæg af Eskil Andreas Halberg med titlen »Noget med distortion!« har fået folk til tasterne. I indlægget konkluderes, at Distortion var en »hvid festival« og »en opløftende og derfor nedslående event. Det er sgu da meget hyggeligt! Hvilket i virkeligheden betyder, føj for helvede!«.
I en kommentar af musikjournalisten Ralf Christensen bragt i dagbladet Information under overskriften »Repressiv fedhed og endeløs minimalisme« får Distortion-festivalen og manden bag – Thomas Fleurquin – desuden følgende ord med på vejen:
»Vi – eller rettere Fleurquin selv – har også selv været modkulturel og antietablissement i sine unge dage og nyder derfor åbenbart i sin egen optik immunitet over for kritik fra selvsamme positioner. Hvilket selvfølgelig er noget vrøvl. (…) Distortion viser sig at være en ganske borgerlig festival, kun simuleret grænseløs, men også overstrømmende charmerende«.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96