Den regeringsnedsatte PET-Kommission, der i over ni år arbejdede med en omfattende rapport om Politiets Efterretning (PET), kritiserer lederen af Center for Koldkrigsforskning, professor, dr.phil. Bent Jensen for ukorrekt og misvisende omgang med PET-dokumenter og må belære ham om elementær kildekritik.
Uden at kommissionen direkte bruger ordet, dokumenterer den ikke desto mindre at den kontroversielle historieprofessor manipulerer.
Og den leverer stærke argumenter til den tidligere journalist på dagbladet Information Jørgen Dragsdahl, der mandag indleder injurieretssag mod Bent Jensen, der i Jyllands-Posten har beskyldt ham for at være sovjetisk KGB-agent.
PET-Kommissionens skarpe kritik af Bent Jensen er fremsat i svar, som kommissionen har udarbejdet og sendt til offentliggørelse på hjemmesiden for Center for Koldkrigsforskning, en forskningsinstitution, der blev igangsat med en millionbevilling i 2006 efter krav fra Dansk Folkeparti og med en lederstilling designet til historieprofessor Bent Jensen.

PET-Kommissionens notat er en reaktion på en publikation i koldkrigscentrets serie af skrifter, Fodnoter, der er skrevet af centerlederen og koldkrigsforskeren Bent Jensen.
Dagbladet Information kunne lørdag den 17. april fortælle, at Bent Jensens skrift var af højst tvivlsom videnskabelig værdi, da teksten ikke alene var skrevet til skriftserien, men også sendt til Svendborg Byret, hvor Bent Jensen er stævnet i en injuriesag, der starter mandag den 26. april.
Læs artiklerne »Agentanklage mod Dragsdahl: Bent Jensen offentliggør personfølsomme oplysninger« og »Agentanklage mod Dragsdahl: Forsmag på ny koldkrigsforskning« på Modkraft.dk
Bent Jensens skrift er således ikke kun et stykke principielt uafhængigt stykke forskning finansieret af offentlige midler, men også et partindlæg til brug i en dansk retssal.
Jørgen Dragsdahl har rejst injurieretssagen mod Bent Jensen efter, at han i en artikel i Jyllands-Posten i januar 2007 blev beskyldt for at have været sovjetisk KGB-agent. Det skete på baggrund af ellers hemmeligholdt PET-materiale.
Flere forskere problematiserede allerede på det tidspunkt Bent Jensens omgang med kildematerialet – blandt andet den tidligere brigadegeneral Michael Clemmensen fra Forsvarsakademiet.
Siden er PET-Kommissionens omfattende rapport på 4.500 sider om politiets efterretningsvirksomhed blevet offentliggjort i juni 2009, hvor Dragsdahl-sagen behandles på knap 40 sider i bind 13 (om KGB’s kontakt og agentnet i Danmark under den kolde krig).
PET-Kommissionen konkluderer her, at PET’s efterforskning ikke kunne dokumentere at Dragsdahl var agent og at der ikke findes beviser for, at Dragsdahl har overtrådt straffeloven.
Det er denne konklusion, Bent Jensen i sit skrift og indlæg til Svendborg Byret forsøger at bestride, blandt andet ved at anklage PET-Kommissionen for systematisk fortielse og fravalg af materiale.
Men den kritik har kun fået PET-Kommissionen op i det røde felt. Den afviser ikke alene Bent Jensens påstande, men den må også belære historieprofessoren om elementær kildeanalyse og -kritik – herunder om at der er forskel mellem menige politifolks vurderinger og PETs institutionelle.
Og den dokumenterer, at Bent Jensen i sit skrift og indlæg til byretten helt undlader at behandle et centralt notat fra 25. marts 1986, selv om det »kan anses for at være hele sagens omdrejningspunkt«, som PET-Kommissionen skriver.
Det sker på trods af, at det var det samme PET-notat, som Bent Jensen i 2007 anvendte i sin artikel i Jyllands-Posten som »bevis« for, at Dragsdahl skulle være KGB-agent.
PET-kommissionen skriver, at Bent Jensen i Jyllands-Posten fuldstændig forbigår, at omtalen af Dragsdahl som agent er en personlig vurdering fremsat af en kriminalassistent i PET, selv om det er pointeret direkte i notatet.
I notatet skriver kriminalassistenten således ifølge PET-Kommissionen »Personlig tror jeg …«, men Bent Jensen gengiver det i Jyllands-Posten som: »PET mente…«.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96