Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Læreraktion: Undervisning med venstre hånd

23. april 2010 - 14:04

Læreraktion: Undervisning med venstre hånd

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af dagbladet Arbejderen

– De har ikke rigtigt brækket armen, vel?

Lærke fra 0. klasse kigger forundret op lærerne, som møder hende og hendes mor foran Christianshavns Skole med løbesedler, bannere og højre arm i bundet op.

Og nej, lærerne på Christianshavns Skole har ikke brækket armen sådan rigtigt, men de frygter, at fagligheden får et alvorligt knæk, hvis ikke Københavns Kommune trækker nedskæringer for 350 millioner kroner på dette års børnebudget tilbage.

Derfor aktionerede de torsdag den 22. april sammen med resten af hovedstadens lærere mod de planlagte besparelser.

– Vi er mødt på arbejde med armen i bind, fordi de nye nedskæringer betyder, at vi ikke kan udføre vores arbejde forsvarligt. Vi mister det, der svarer til to fuldtidslærerstillinger, og hvis ikke vi vil fyre, må vi finde pengene på undervisningsmaterialerne eller vikarkontoen, fortæller Peter Jensen, der er musiklærer og tillidsmand på Christianshavns Skole.

Nedskæringerne på budgettet betyder, at hver af de 66 københavnske folkeskoler i gennemsnit skal spare 720.000 kroner. En rundspørge fra Københavns Lærerforening viser, at det betyder 150 færre lærere på de københavnske skoler efter sommerferien.

– Det er voldsommere end noget vi hidtil har set. Selvom lærerne ikke har for vane at aktionerer på denne måde, er nedskæringerne nu nået så langt, at mange simpelt hen er truet på deres job, siger Peter Jensen.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96