Rehabiliterings– og Forskningscentret for Torturofre (RCT) er talerør for de mennesker, som bliver ramt allerhårdest af regeringens og Dansk Folkeparti seneste forslag til stramninger af udlændingeloven. Alligevel får RCT ikke mulighed for at give et høringssvar før Folketinget skal behandle forslaget.
– Jeg er dybt forundret over, at vi ikke har modtaget lovforslaget. Især i betragtning af, at vi offentligt kritiserede de nye tiltag, så snart de blev kendt. Det ville være naturligt og fremmende for den politiske behandling, hvis man havde sendt lovforslagene i høring hos os, siger koordinator hos Rehabiliterings– og Forskningscentret for Torturofre (RCT), Tue Magnussen.
RCT kritiserer stramningerne for at ramme især torturofre, fordi der stilles krav om at udlændinge skal samle 100 point via arbejde, sprogkurser og fuldtidsarbejde for at opnå permanent opholdstilladelse. Det rammer især torturofre, der ofte har svært ved at koncentrere sig, har fleksjob eller er på kontanthjælp, lyder advarslen fra RCT som Integrationsministeriet ikke ønsker at høre.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96