Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Hjælp på vej fra Danmark til stewardesser i luftkrig

4. april 2010 - 20:29

Hjælp på vej fra Danmark til stewardesser i luftkrig

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af ulrik

En storstrid om arbejdsforhold i flyselskabet British Airways truer med at brede sig til Danmark. Baggrunden er, at det danske fagforbund 3F er blevet opfordret til en sympatikonflikt af det internationale transportarbejderforbund ITF.

– British Airways vil forringe de ansattes arbejdsforhold. Det har mødt en stærk reaktion fra medarbejderne, siger 3F’s forhandlingssekretær Klaus Lorenzen til Fagbladet.

Hvis 3F ender med at gå ind i konflikten, betyder det, at ansatte i danske lufthavne vil nægte at håndtere fly fra British Airways. Det kan ifølge Fagbladet ske allerede omkring den 14. april.

JPEG - 60.4 kb
Der er hjælp på vej til strejkende britiske stewardesser – både fra Danmark og fra fagforeningsfæller i Storbritannien. Foto: Peter Grevstad/Flickr

Den britiske flygigants stewardesser og øvrigt kabinepersonale er vrede over bebudede massefyringer og forringede arbejdsforhold. Derfor har de i fire dage op til påske lammet mange flyafgange. Kabinepersonalets fagforening Unite har satte onsdag den 31. marts strejken på stand-by i håb om at finde en forhandlingsløsning inden påskeferien slutter.

Penge fosser ind i strejkekasse

Men indtil nu er parterne langt fra at blive enige. Ifølge avisen The Guardian er tusinder af rejsende blevet ramt, og strejken har foreløbigt kostet flyselskabet et beløb, der svarer til flere hundrede millioner danske kroner.

Læs mere om den truende konflikt hos 3F

Samtidigt vil Unite opkræve en særlig afgift blandt alle sine medlemmer for at skaffe knap 6 millioner kroner i strejke-støtte til stewardesserne og deres kolleger. Unite melder om over 80 procents opbakning til strejken blandt de omkring 12.000 British Airways-ansatte.

Se kabinepersonalets satiriske strejkevideo her:

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96