Den svenske regering har gennemført en lov, der begrænser fagbevægelsens konfliktret imod udenlandske firmaer, som ikke overholder svenske overenskomster.
Det er sket som en implementering af den såkaldte Laval-dom fra 2007, hvor EF-domstolen afgjorde, at udenlandske firmaer med udstationerede arbejdere ikke behøver overholde et lands overenskomster.
Det har ført til opfindelsen af de såkaldte Laval-overenskomster eller b-overenskomster, hvor der ikke tages hensyn almindelige overenskomsters bestemmelser.
I Danmark har implementeringen af dommen dog ikke haft samme skarpe følger som i Sverige. I december 2008 vedtog Folketinget en lovændring, der gjorde det ulovligt at konflikte for lige vilkår gennem indførelsen af b-overenskomster for udenlandske virksomheder, der udstationerede arbejdere i Danmark.
Danmark har således været hurtigere end svenskerne til at implementere dommen, så der er allerede en del erfaringer med ordningen. Og den er ikke populær i fagbevægelsen i Danmark.
Byggefagenes Samvirke i København vedtog på sit årsmøde i marts 2010, at nu skal det være slut med b-overenskomsterne. De kan kun føre til social dumping, altså undergravning af arbejdernes rettigheder og vilkår.
Hvad mener Byggefagenes Samvirke om den svenske lov? Kan man forvente den danske lovgivning trukket i retning af den svenske? Modkraft har spurgt samvirkets formand Anders Olesen, der tillige er formand for fagforeningen Træ-Industri-Byg afd 9:
– Man kan forvente, at visse politikere vil argumentere for en ændring, men så accepterer de social dumping, og det er samfundsskadelig og undergravende virksomhed, siger Anders Olesen.
Hvad betyder det i praksis, når Byggefagenes Samvirke ikke vil acceptere b-overenskomster?
– Det betyder, at vi ikke anerkender, at der er behov for at anvende b-overenskomster i Danmark. Vores erfaringer med udstationering er, at der hver eneste gang er en dansk bagmand. De bruger udenlandsk arbejdskraft for at få en god profit på at levere arbejdet næsten til prisen, men samtidig slippe for alle andre udgifter til pension og lignende, siger Anders Olesen.
Byggefagene vil hellere bruge kræfterne på at finde de bagmænd, fortæller han.
Er din fagforening eller Byggefagenes Samvirke parat til at indlede konflikt mod en b-overenskomst, selv om den formelt lever op til lovens bogstav?
– Ja, på den måde, at den danske bagmand skal presses, til han bliver blød og sørger for, at eksempelvis polske arbejdere får den løn, de skal have, siger Anders Olesen.
Byggefagenes Samvirke støtter, at der på europæisk plan bliver vedtaget en såkaldt »social protokol«, som sætter de nationale overenskomster over markedet. Det er i tråd med, hvad det europæiske LO foreslået.
Line Barfod fra Enhedslisten har tidligere foreslået, at en sådan social protokol skulle være en betingelse for at vedtage Lissabon-traktaten. Men det ville Socialdemokratiet og SF ikke være med til. Alle tre partier er dog enige om at bekæmpe social dumping.
Men kan reglerne kun ændres gennem EU? Er Byggefagenes Samvirke på konfrontationskurs, når de ikke mere vil acceptere b-overenskomster?
– Byggefagene har bare indset, at b-overenskomster ikke virker på det danske arbejdsmarked, og det er selvfølgelig et spørgsmål om styrkeforhold, hvor meget, de kommer igennem med, siger Line Barfod.
Hun tror ikke, at den svenske lov vil føre til ændringer i Danmark, da Laval-dommen allerede er implementeret her.
– Implementeringen er faldet anderledes ud i Sverige, da det svenske arbejdmarked ser anderledes ud. For eksempel har svenskerne ikke ret til sympatikonflikt. Men der er intet til hinder for, at danske fagforeninger konflikter mod underbetalende arbejdsgivere, fastslår Line Barfod.
Karsten Hønge, der er erhvervsordfører for SF og tidligere formand for fagforeningen Træ-Industri-Byg i Odense, mener heller ikke, at man kan forvente en skærpelse af lovgivningen i Danmark på baggrund af udviklingen i Sverige:
– Det vil ikke ske. Den nye lov viser bare, at fronterne er skarpere i Sverige. De svenske arbejdsgivere har virkelig været på konfrontationskurs overfor fagbevægelsen, siger Karsten Hønge.
Danske arbejdsgivere har faktisk været temmelig forundret over de svenske arbejdgivere, fortæller han:
– Man kan sige meget om de danske arbejdsgivere, men de har da taget ansvar for den danske model på arbejdsmarkedet. De svenske arbejdsgivere har været mest opsat på at vinde indflydelse på fagbevægelsens bekostning, siger han.
Men hvis EU-regler er i konflikt med konflikreglerne på det danske arbejdsmarked, skal man så vente til EU laver reglerne om, før man kan hindre social dumping?
– Indtil nu har vi ikke haft problemet, så jeg siger til byggefagene: Bare konflikt løs!
Karsten Hønge betoner dog, at det er vigtigt, at man får reglerne om kædeansvar på plads. Det vil sige, at den danske arbejdsgiver står til ansvar for arbejdsvilkår længere ude i kæden af eksempel polske under-firmaer. For selv om fagforeningerne vinder sager om underbetaling af udenlandske arbejdere i arbejdsretten, så ser de aldrig en krone, når en udenlandsk arbejdsgiver er dømt for overenskomstbrud, fortæller han.
I Byggefagenes Samvirke i København understreger Anders Olesen, at når det gælder overholdelse af overenskomsterne, så handler det ikke altsammen om EU-regler og lovgivning. Der mange måder, at presse arbejdsgiverne på:
– Mange af bagmændene er konkursryttere, som ikke vil have deres navn frem i nærmiljøet. Dem udsætter vi for et stort pres ved at true med, at deres navn og deres gerninger kommer frem i offentligheden. Vi har ingen skrupler over for dem, da de udnytter andre mennesker. Og vi har aldrig været ude for, at de ikke godt ved det, slutter Anders Olesen.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96