Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > LO–afdelinger stiller krav til oppositionen

26. marts 2010 - 12:10

LO–afdelinger stiller krav til oppositionen

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af dagbladet Arbejderen

Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten skal tage kraftigt afstand fra kravet om nul–vækst i det offentlige, nedskæringer på grund af EU’s såkaldte konvergenskrav og øget udlicitering.

Det mener formændene for LO–afdelingerne i Storkøbenhavn, Århus, Aalborg, Odense, Randers og Esbjerg.

De afleverede en skriftlig opfordring til de tre partiers deltagere på Danske Regioners generalforsamling i Århus, som fandt sted i går.

LO–afdelingerne ser det som helt afgørende, at Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten fører en politik, så der er en klar forskel på rød og blå blok. Det er det som skal sikre, at et kommende folketingsvalg kan vindes.

– Vores henvendelse er blevet positivt modtaget. Men jeg ved jo ikke, om det bærer hele vejen igennem, siger Peter Kay Mortensen, formand for LO Storkøbenhavn.

I modstrid med opfordringen valgte formanden for Danske Regioner Bent Hansen at åbne op over for en ny sundhedsmodel, hvor læger skal kunne opkræve betaling for hver konsultation. Dermed lagde han sig på linje med blandt andet Konservative, som også støtter forslaget.

Peter Kay Mortensen understreger, at brugerbetaling ikke er LO’s kop te.

– Men vi har ikke problem i forhold til en afgift til dem, som ikke møder frem til en aftale på sygehusene, siger han

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96