Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Århus: To antiracister anholdt for plakatophængning

11. marts 2010 - 16:01

Århus: To antiracister anholdt for plakatophængning

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Ole Wugge Christiansen

To unge mænd på henholdsvis 21 og 24 år er anholdt af Østjyllands Politi for at hænge plakater af seks White Pride-medlemmer op i området omkring Harald Jensens Plads på Frederiksbjerg i Århus. Det skriver Århus Stiftstidende.

De sigtes nu efter straffelovens bestemmelser for krænkelse af privatlivets fred.

Læs mere og se plakaten i artiklen »White Pride udstillet på plakat« på hjemmesiden for Århus Stiftstidende

Plakaterne, der ikke bærer nogen afsender, består af seks fotoportrætter af ledende White Pride-medlemmer med angivelse af navn og teksten:

»De seks personer ovenfor er alle centrale i den nazistiske hooligan-gruppe White Pride. Gruppen har de seneste år stået bag en lang række overfald på venstreorienterede, antiracister, indvandrere og flygtninge. Ser du dem, så meddel dem klart og tydeligt, at de ikke er velkomne i Århus. Hverken på værtshuse, diskoteker, stadion eller nogen andre steder skal de frit kunne sprede deres had og vold!«

Ifølge Århus Stiftstidende var gader og stræder i bydelen Frederiksbjerg og Århus Midtby klistret til med plakaterne. Peter Hegner Bonfils fra Antiracististisk Netværk i Århus siger til Modkraft.dk, at man ikke kender noget hverken plakater eller plakatopsætning.

JPEG - 171.3 kb
To plakatopklæbere i Århus er anholdt for krænkelse af privatlivets fred ved at sætte plakater med navngivne White Pride-medlemmer op i Århus. Privatfoto fra demonstrationen Good Night White Pride den 6. februar.
Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96