Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > H&M afviser kritik af sikkerhedssvigt

11. marts 2010 - 11:59

H&M afviser kritik af sikkerhedssvigt

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af dagbladet Arbejderen

Arbejdere, fagforeninger og lokale medier i Bangladesh siger, at flere nødudgange var blokerede, da en brand den 25. februar raserede tekstilfabrikken Garib & Garib i byen Gazipur.

21 arbejdere omkom. 50 kom alvorligt til skade og fik blandt andet brandsår.

Den svenske tøjgigant Hennes & Mauritz bliver kraftigt kritiseret for at benytte Garib & Garib som underleverandør af strikvarer, når sikkerheden tilsyneladende ikke har været i orden.

Men H&M henviser til, at firmaet lavede en såkaldt audit, en undersøgelse af fabrikken, i oktober 2009.

– Vi havde ingen alvorlige anmærkninger ved den sidste audit, når det kommer til brandsikkerhed på Garib & Garib. Nogle af brandslukkerne var tilstoppede, men det blev ordnet på stedet, siger Andrea Roos, pressechef fra H&M.

H&M beklager tragedien på fabrikken og gør opmærksom på, at den audit de foretog i oktober var uanmeldt. Ifølge Andrea Roos har H&M udført syv audits på Garib & Garib siden 2007 – både anmeldte og uanmeldte.

Men den internationale organisation Clean Clothes Campaign (CCC), som arbejder for og oplyser om tekstilarbejdernes situation i blandt andet Asien, er ikke tilfreds med H&M.

– H&M siger, at hovedporten ikke var lukket og at nødudgangene ikke var blokerede. Vi har informationer fra arbejderne og fagforeningerne i området, som siger det modsatte, siger Tone Alin, koordinator i CCC Sverige, til Arbejderen.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96