I næsten to år har oliearbejderne på Mærsks olieboreplatform Nan Hai 6 ud for Australiens vestkyst forsøgt at få en aftale med selskabet om ret til at organisere sig i fagforening.
Men Mærsk står stejlt. Selskabet har diskrimineret de arbejdere, der udøver deres ret til at tilslutte sig en fagforening og forhandle kollektivt.
Derfor sætter arbejderne, der står i fagforening, nu gang i en underskriftsindsamling og opfordrer til protester over hele verden mod det danske multinationale selskab.
Men Mærsk modarbejder enhver aftale, som tillader fagforeningen MUA (Maritime Union of Australia) og AWU (The Australien Workers Union) ordentlig adgang på boreplatformen.
For at understrege fjendtligheden, løb Mærsk fra et tidligere løfte fra 1. juli 2009 til arbejdere om en lønforhøjelse til ansatte, der er medlemmer af en fagforening, meddeler MUA.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96