Hvad skal vi egentligt med Jægerkorpset og Modkraft? Og hvad er det liiige sammenhængen er, vil den nysgerrige læser måske spørge. Derom senere.

Først skal vi nemlig til den seneste tids mest varme politiske kartoffel, nemlig Gadegate, Jægerlækagen eller hvad den nu kaldes. Det faktum, at nogen lækkede til TV2 Nyhederne at Jægerkorpset skulle sendes til Afghanistan før end udenrigspolitisk nævn blev orienteret, og at denne nogen angiveligt skulle være den tidligere forsvarsministers spindoktor Jacob Winther.

Det er der så spekuleret stolpe op og stolpe ned om de seneste uger og tilsyneladende uden at nogen er blevet klogere. Selveste generaldirektør Plummer fra DR er sågar blevet inddraget og fået fingrene i en lydfil, der skulle bevise lækagens oprindelse, men uden at han af den grund vil offentliggøre den – nyhedsværdien ufortalt.

Bevares, nu har der så været en ministerrokade, og Søren Gade er gået af og med ham Jacob Winther og så er der vel ikke mere suppe at koge på det ben vil mange og helt sikkert mange journalister synes. Jeg er uenig.

Trods de borgerlige mediers selvsving i ugevis, så er der hele to meget væsentlige aspekter ved sagen, som ikke er blevet berørt hos disse.

For det første så har ingen medier taget den principielle debat om forholdet mellem journalister og forsvaret op. Når Rasmus Tantholdt fra TV2 får en oplysning af så fortrolig art, at strafferammen er 12 års fængsel og sågar fra forsvaret – eller forsvarsministeriet – selv, hvad betyder det så lige for selv samme Tantholdts dækning af krigen?

Kunne man forestille sig, at TV2’s fremmeste krigskorrespondent skeler til denne tjeneste, når reportagen skal laves fra Pakistan, Afghanistan og før det Irak. Ja selvfølgelig kan man det og dækningen bærer da også præg heraf. Hvornår er det lige, at vi har set kritisk journalistik fra TV2, når det gælder dansk krigsførelse? Tværtimod er der vel tale om ren FOX News, når Niels Brinchs serie Danmark i krig, eller dokumentarfilmen om Jægerkorpset ruller over skærmen, Tantholdt er i Afghanistan eller blot Jes Dorph hjemme i studiet. Sjældent stilles der kritiske spørgsmål eller bides af magthavernes haser. Alligevel har ingen medier altså spurgt ind til sammenhængen mellem ukritisk journalistik og journalisters fortrolighed og afhængighed af politiske lækager.

Også for DR rejser spørgsmålet sig. Bevares de dage, hvor man talte om røde lejesvende burde være forbi. DR-journalister springer på stribe ud som borgerlige politikere med Paula Lorrain og Morten Løkkegaard som seneste prominente eksempler. DR-Drama, som DF ynder at skyde på har i Livvagterne ikke just lavet rød samfundskritisk drama om PETs rolle i samfundet og nu holder generaldirektør Plummer åbenlyst hånden over den regering, som udpegede ham tilbage i 2005. Og eneste kritik de andre større medier kan hive sig op til er, hvorvidt Plummer lavede en dummer, da han spillede lydfilen for sin bestyrelsesformand.

Du og jeg kender ikke indholdet af den omstridte lydfil, men det vi ved, det er, at DR fralægger sig ansvaret for optagelsen, der skulle være foretaget privat på DR’s udstyr, og at Plummer ikke vil offentliggøre den af hensyn til kildebeskyttelse og dens private karakter. Men hov, hvis optagelsen ikke er DR’s, så er DR heller ikke forpligtet af kildehensyn, og hvad er det nu lige for noget med den der kildebeskyttelse?

Traditionelt har det jo været den lille mand i det store systems beskyttelse mod magthaverne. En beskyttelse, der har skullet sikre, at kritiske forhold hos magthavere risikofrit skulle kunne bringes frem i dagens lys til demokratisk debat og afdækning.

Traditionelt har det netop ikke været for at beskytte selv samme magthavere mod kritik og offentliggørelse af ulovligheder. Og hvis indholdet skulle være så fortroligt og af privat karakter, hvorfor så ikke offentliggøre dele af lydfilen, eller slet og ret en afskrift af det mest centrale – hvem lækkede de fortrolige oplysninger? Heller ikke dette aspekt er afdækket synderligt intenst i sagen om lækagen, og ingen har råbt om blå lejesvende, som det givetvis var sket, hvis sagen havde haft modsat fortegn.

Og nu er vi ved at være i mål og kan svare på bloggens spørgsmål: Hvad fa’en skal vi egentligt med jægerkorpset og Modkraft. Jo jægerkorpset siger sig selv. Det skal værne om Danmarks interesser og som krigsførende land i en imperialistisk verdensorden, selvfølgelig sikre samme verdensordens interesser og slå ihjel om nødvendigt og uanset hvor meget du og jeg ellers demonstrerer, skriver læserbreve eller er uenige i dette. Dette er der for så vidt hverken noget nyt eller særligt odiøst i. Men hvad med Modkraft da?

Lækagesagen har endnu engang bevist, at vi har en enorm borgerlig mediedominans i dette land, hvor relevante kritiske synspunkter og vinkler ikke dækkes og det endda i en sag, som denne, der har optaget utallige spaltemillimeter og sendeminutter. I stedet farer journalisterne rundt i deres egen spinverden og skriver artikler forklædte som ansøgninger til næste ledige stilling som spindoktor, som forfatteren Carsten Jensen meget rammende udtrykte det i et interview med TV2-Lorry forleden.

Derfor er svaret på spørgsmålet om, hvad vi skal med Modkraft også tydeligt i dækningen af jægerlækagen. Vi har i den grad brug for venstrefløjens medier, hvoraf Modkraft er et af de fremmeste eksempler. Tiden skriger på venstreorienterede medier og kritik. Finanskrise, klimakrise, fødevarekrise, en nyliberal magtcentralisering fra kommuner til stat og fra stat til EU, og en borgerlig mediedominans med journalister, der er tæt indvævet med magthaverne, som jægersagen tydeligt viser.

Der er simpelthen brug for en modoplysning i form af venstreorienterede medier, der kan afdække kritiske historier og klæde venstrefløjen på og fungere på tværs af venstrefløjens strømninger og tendenser. Dette kan Modkraft og med dem også andre af venstrefløjens medier som Dagbladet Arbejderen, diverse tidsskrifter som Det Ny Clarte, Kritisk Debat osv.

Jeg er derfor glad for at være kommet med på holdet som blogger på Modkraft, og byder hermed jer læsere velkommen til min blog. Ligeledes håber jeg, at flest mulige af jer vil tage del i debatten og arbejdet med at styrke venstrefløjens medier, det være sig gennem et medlemskab af Medkraft, og deltagelse i den Facebook-gruppe, som jeg har lavet til formålet, der skal debattere og udbrede kendskabet til venstrefløjens medier. Gruppen ”Træt af borgerlig mediedominans – styrk venstrefløjens medier" finder du her.