Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > OK2010: Krav om opgør mod social dumping

26. februar 2010 - 12:31

OK2010: Krav om opgør mod social dumping

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af dagbladet Arbejderen

Det skal være slut med vognmænd, der bryder overenskomsten og ansætter udenlandske chauffører til lønninger på 6.000 kroner eller mindre om måneden.

Sådan lyder det fra medlemmerne af 3F’s Transportgruppe, der kræver værn mod social dumping ind i overenskomsterne som det absolut vigtigste krav. Forhandlingerne om nye overenskomster for dem er gået i gang, efter at industrien fik et forlig i hus tidligere på ugen.

– Egentlig er vores holdning, at der ikke er grund til at snakke om så meget andet end kravet om sikkerhed mod løndumping. Vi kan aftale nok så mange gode vilkår, men det nytter ingenting, hvis vi bagefter skal blive ved med at se på, at det bliver underløbet. Vi er simpelthen nødt til at få nogle værktøjer ind i overenskomsten, som sikrer kontrol med, at overenskomsten også bliver overholdt, siger Allan Dakin, gruppeformand for chaufførerne i 3F Transport Esbjerg.

Han sidder i forhandlingsudvalget og er kaldt til møde i København lørdag den 27. februar til middag, hvor de »egentlige forhandlinger« på området går i gang.

– Så må vi se, hvad arbejdsgiverne siger. Men ét er sikkert, kommer der ingen sikkerhed mod løndumping ind i det, vi kalder HTS–overenskomsten, så bliver det heller ikke løst på de omkring 20 andre overenskomster på transportområdet, som følger efter, konstaterer den vestjyske fagforeningsmand.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96