En kyllinge–regering, som frygter folkeafstemninger!
Sådan betegner Folkebevægelsen mod EU den nye regering efter, at den i går fremlagde sit arbejdsprogram »Danmark 2020 – Viden, vækst, velstand, velfærd«. Programmet indeholder intet om de tidligere bebudede afstemninger om EU-undtagelserne.
– Den nyudklækkede regering er nogle kyllinger, som vil føre EU–politik udenom og imod befolkningen, lyder reaktionen fra Søren Søndergaard, Folkebevægelsens medlem af EU–parlamentet.
I VK-regeringens tidligere arbejdsprogram var det et mål at afholde folkeafstemninger om de danske EU–forbehold inden det kommende folketingsvalg. Men her har Løkke altså slået bremserne i og nøjes med følgende formulering:
»De danske EU–undtagelser hæmmer fortsat varetagelsen af danske interesser«.
Konkret nævnes finanskrisen og euro–landenes styrkede samarbejde som eksempler på, at undtagelserne er en klods om benet på Danmark.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96