Solen skinner fra en skyfri vinterhimmel, men det er som om temperaturen er frosset fast et godt stykke under minusstregen på termometeret.

Varmen i den blå skurvogn står i skærende kontrast til den bidende kulde udenfor.

I skuret sidder fire tømrere fra firmaet Hustømrerne i Århus. De er næsten færdige med dagens madpakke. Tre af dem forlænger middagspausen og bliver hængende til en snak om overenskomsterne. De repræsenterer hver sin generation. Erik Nedergaard Jensen er 60 år. Hans søn Martin Nedergaard er 27 år og midt imellem ligger Lars Bolvig på 44 år Aldersveteran lægger ud.

– Jeg forventer, vores forhandlere når frem til et fornuftigt resultat og ser ingen grund til, at resultatet samlet set ikke skulle lande på de fire til fem procent, som overenskomsterne plejer at give i løn, pension og andet. Gennem mine mange år som faglig aktiv har jeg ikke set den store forskel på resultaterne, hvad enten det har været gode tider eller som nu krise, erklærer han.

Den 60–årige tømrersvend med 45 års erfaring bag sig, heraf de sidste som fællestillidsmand i firmaet Hustømrerne, har svært ved at tage arbejdsgivernes advarsler, om at der ikke er råd til løn, alvorligt.

– Det har de sagt så tit, selvom jeg da godt kan se, at der ikke er så meget at lave lige for tiden, siger Erik Nedergaard Jensen og lader hånden køre en tur hen over hagen.

Lars Bolvig er relativ ny i tømrerfaget. Efter 16 år som ekspedient i herretøj skiftede han til værktøjsbælte og sikkerhedssko. Han bestod svendeprøven sidste efterår.

– Jeg har også en klar forventning om, at vi får noget ud af overenskomstforhandlingerne. Sidste gang var der god gang i beskæftigelsen, og vi fik da ikke noget ekstra af den grund. Jeg kan godt have arbejdsgiverne mistænkt for at bruge krisen til bevidst at lægge en dæmper på forventningerne, siger Lars Bolvig.

Læs mere i dagbladet Arbejderen