Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > VU i støtteaktion for direktør

17. februar 2010 - 14:30

VU i støtteaktion for direktør

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af dagbladet Arbejderen

En flok medlemmer af Venstres Ungdom i Århus troppede i går morges op foran LO-formand Anders Munks hjem i Århus. De er rasende over, at den århusianske fagbevægelse i sidste uge mødte op foran direktør Danny Kromannes hjem.

– Det er at gå over stregen at blokere en direktørs privatadresse, siger Jens Husted, formand for Venstres Ungdom i Århus.

Nærmere adspurgt erkender han, at der ikke ligefrem var tale om en blokade, men om en demonstration torsdag morgen i sidste uge.

– Men demonstranterne delte løbesedler ud til naboerne og fortalte, at direktøren er en skidt fyr. Det bliver endnu mere absurd i betragtning af, at han ikke har gjort noget ulovligt. Det er jo ren selvtægt, erklærer Jens Husted. Han betegner fagbevægelsens reaktion som både primitiv og barnlig.

Direktør Danny Kromanne har part i firmaet Petra Develop ApS, som ejer ejendommen Thunøgade 35, hvor der arbejder mellem otte og ti polske bygningsarbejdere. De er ved at renovere bygningen til en timeløn på omkring 50 kroner.

Jens Husted kan ikke se noget problem i, at direktøren anvender arbejdskraft som får ned til 50 kroner i timen.

– Det er en sag mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Hvis de er tilfredse med lønnen, kan jeg ikke se noget problem.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96