Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Sex, drugs & rock n roll

15. februar 2010 - 12:40

Sex, drugs & rock n roll

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Sune Hundebøll

Vinteren holder fast i København. I gaderne ligger frossen sne. I løbet af aftenen kommer flere og flere ind i varmen på Loppen på Christania. Her skal fortælles rockhistorie - i mere end en betydning.

Figuren J.S. Fuck er forsangeren med et brutalt rock n roll-gen. Han har været igennem det hele. Når han går på scenen denne aften ved han, at det bliver karrierrens sidste koncert. Med sig har han sit band The Hippies from Hell. Koncerten er hans fortælling. Hans livshistorie. Rockens livshistorie.



Bedre Musik
Melting Love Records
MySpace: JSFuck & The Hippies From Hell

Det er indholdet i Sune Køters ekstremrock opera »Sex, drugs & rock n roll« Det musikalske forløb starter med den tidlige rock n roll. Teenageoprøret efterfølges af den psykedelisk rock, der afsøgte indre grænser hen over punken og dens fuck det hele attitude. Det hele slutter i en metallisk dystopi, hvor J.S. Fuck forsøger at aflive sig selv. Det hele fortælles over 2 akter á i alt 20 sange.

– »Sex, drugs & rock’n roll er en rockmytologisk fortælling om rockens progressive stræben efter dens egne grænser, fra rock’n roll’en og frem til idag. Både musikalsk set, hvor rockhistoriens virkemidler bliver sat på spidsen og under lup. Og i historien om J.S. For når man kigger på rockhistoriens bevægelser, danner der sig en nærmest folkeeventyragtig fortælling om menneskets stræben efter at lære sig selv at kende. En fortælling der på samme tid er klassisk og nådelsløs moderne;« udtaler Sune Køter.

Kunst

Opera er musik mix’et med teater. Genren opstod i 1500tallet som et forsøg på at genskabe antikkens græske dramaer. Den gang troede den musikalske sagkundskab at de græske dramaer blev sunget. Det blev de ikke, men sådan er der så meget.


Ekstremrock er en betegnelse som Sune Køter bruger for den del af rocken, der er og som hører til i undergrunden. Modsat den rock der er et konsum-produkt og hører til i varesamfundet. Selv er det lykkedes Sune Køter at opbygge et pænt musikals katalog og forblive tro mod den Københavnske undergrund.

Var »Sex, drugs & rock n roll« en opera. Jeg syntes det ikke. Den sammenhængende historie var der. Både i musik og tekst. Men teater var der ikke så meget.


Musikerne på scenen gav sig, som musikkere nu engang gør når det har sig selv med i projektet. Historien blev formidlet med sjæl, men ikke som opera. Som extrem story telling. Men fuck formen. Der var knald på. Det var godt. Det var kunst.

Sex, drugs & rock n roll
En ekstremrockopera af Sune Køter, opført af J.S. Fuck & the Hippies from Hell. 12. februar 2010, Loppen.

Redaktion: 
Modkultur

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96