Jeg har i dag lånt min blog ud til min god politiske kammerat Anders Jonassen. Anders og jeg er ikke nødvendigvis enige på alle politiske spørgsmål, og dette blog-indlæg er således et udtryk for Anders Jonassens holdninger.

Enhedslistens højredrejning

Som venstrefløjsaktivist og trofast Enhedslistevælger følger jeg naturligvis meget med i lige netop dette partis udvikling. De sidste par måneder har i mine øjne budt på nogle afgørende holdningsændringer i Enhedslisten; eller i hvert fald i deres folketingsgruppe. Der er uden tvivl tale om en positionering forud for næste folketingsvalg, men…

Ja til krigen i Afghanistan

I starten af december 2009 gik man ud med en pressemeddelelse om, at man ville indflydelse på politikken i en kommende S-SF-R regering (http://www.enhedslisten.dk/enhedslisten-vil-have-indflydelse-p%C3%A5-ny-regering). Det lyder umiddelbart meget godt, progressivt og aktiv udfoldelse af en parlamentarisk strategi. Man vil stille krav og sælge sine stemme dyrt. I like it alot!!

Problemet er bare, at essensen, som blev afkodet af samtlige medier, der gad beskæftige sig med historien, er, at man nu vil stemme ”ja” til den nye regerings finanslov. Det vil sige, at man vil opgive sin rolle som protestparti og indgå i finanslovsforhandlinger på linje med alle de andre partier. Kan man lide resultatet af forhandlingerne, stemmer man ”ja”. Det lyder umiddelbart plausibelt, især hvis man kunne holde fast i tesen om ”Ja til forbedringer, nej til forringelser”.

Mit problem med denne nye taktik er, at det statsbudget, man kommer til at stemme for, indeholder en post, der hedder ”Krig i Afghanistan”. Efter det førnævnte mantra ville Listen således direkte støtte en imperialistisk krig, vel at mærke hvis der ikke kom flere penge til krigen. Jeg mener, det ville være fuldstændigt uacceptabelt. Jeg går helt klart ind for, at når man nu alligevel sidder i Folketinget, kan man ligeså godt kæmpe nogle reelle forbedringer igennem. Min grænse går ved på nogen måde at støtte imperialistisk krigsdeltagelse. Det vil jeg ikke være med til, og det vil jeg ikke lægge stemme til.
Når jeg har diskuteret finanslovssituationen med enhedslistemedlemmer, har argumentet for det meste været, at hvis man ikke stemmer ja til en finanslov, så vælter man regeringen og VKO kommer til fadet igen. Godt argument, men i min bog findes der altså ikke nogen undskyldninger for at støtte krigen i Afghanistan…

Ja til nedskydning af somaliske pirater

Det seneste skud på stammen er Enhedslistens tilsagn om støtte til en NATO-aktion ved den somaliske kyst, hvor man jagter de sørøvere, der plyndrer fragtskibe og tager sømændene som gidsler (http://modkraft.dk/spip.php?article12456). Motivationen for at støtte aktionen er for det første beskyttelse af sømænd, og for det andet at det er en NATO-aktion på FN’s opfordring. Hvis vi tager det sidste først, er der altså ikke tale om FN, men FN’s sikkerhedsråd, hvilket vel gør en lille forskel.

Med hensyn til beskyttelse af sømænd står jeg hovedrystende tilbage. Er det Enhedslistens nye stil at støtte NATO aktioner, hvis de yder beskyttelse for uskyldige civile? I så fald burde man så have stemt for Irak-krigen for at redde kurderne fra Saddam? Selvfølgelig skal man ikke det. De eneste der vinder på NATO aktionen ved Afrikas Horn er Mærsk og de andre store rederier. De slipper for at sejle uden om og scorer således større profitter. Det ved både Sømændenes Forbund i 3F og Die Linke syd for grænsen. Ingen af disse kan støtte aktionen.

Frank Aaen udtaler i forbindelse med NATO aktionen, at man ”… er ikke kommet til den konklusion, at vi har begået en fejl.”. (Bemærk i øvrigt den lidt frække spinformulering). Man har altså ikke bare trykket forkert på stemmeknappen.

Dette klokkeklare brud på Enhedslistens holdning til NATO-krige er så vidt jeg ved ikke blevet diskuteret internt i partiet, og det synes jeg er et kæmpe problem. Hvorfor har Hovedbestyrelsen for eksempel ikke undsagt Frank Aaen? Jeg fatter det simpelthen ikke.

Hvor går krigsmodstanderne hen

Fællesnævneren for disse to eksempler er, at man fraviger fra Enhedslistens hidtidige principper for parlamentarisk arbejde. Jeg mener personligt, at det er en klokkeklar højredrejning, og jeg sidder lige nu mest og venter på, at ordet ”ansvarlighed” kommer ud i en pressemeddelelse.

Vælgermæssigt må jeg indrømme, at jeg tror, at i hvert fald den nye finanslovspolitik er klog. Man kan eventuelt samle en masse SF’ere op, som er trætte af SF, men som indtil videre ikke har kunnet stemme Ø pga. den manglende ”ansvarlighed”.

Den eneste anke er i virkeligheden, at vælgere som jeg, ikke har noget sted at gå hen på valgdagen med vores utvetydige modstand til NATO-krige.