Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > A.P. Møller-Mærsk: Overfald på havnearbejdere var personopgør

8. februar 2010 - 14:15

A.P. Møller-Mærsk: Overfald på havnearbejdere var personopgør

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Ole Wugge Christiansen

A.P. Møller-Mærsk har besluttet at fortsætte en samarbejdet med et indisk transportfirma på firmaets havneterminal i den indiske by Mumbai. Det sker efter en afsluttet undersøgelse af indiske lederes overfald på to arbejdere i oktober.

Læs mere i artiklen »« på hjemmesiden 3f.dk

Undersøgelsen siger, at der var tale om private opgør. Men det betvivler fagforeninger og menneskeretsgrupper.

Mærsk: Ingen beviser for faglig forfølgelse

– Der er ikke blevet præsenteret beviser for, at episoden havde noget med deres arbejde at gøre. Derfor har vi valgt at lade sagen ligge, siger Pieter Schaffels, fra kommunikationsafdelingen i APM Terminals til 3f.dk. Han mener derfor, at arbejderens rettigheder er blevet respekteret.

JPEG - 31.1 kb
Det internationale transportarbejderforbund, IFT, fastholder, at overfaldet på to havnearbejdere i oktober var faglig chikane.

Havnearbejdernes fagforening i Indien siger derimod, at overfaldet handler om undertrykkelse af arbejderne, skriver 3f.dk. I ugerne op til overfaldet var de ansatte involveret i en konflikt med firmaet om manglende indbetalinger af løn og pension.

– Hvis der blot var tale om en personlig konflikt, hvorfor fratog firmaet så samtidig de to ansatte deres adgangskort til terminalen? De to ansatte blev overfaldet, fordi de krævede deres ret, siger P.K. Raman, der er formand for havnearbejdernes fagforbund i Mumbai til 3f.dk

Transportarbejderforbund: Mærsk tager fejl

Det Internationale Transportarbejderforbund, ITF, anklager Mærsk for at holde hånden over et firma, der ikke ønsker faglig organisering på havnen. Det henviser til, at det er tredje gang på to år, at fagligt aktive bliver overfaldet i Mumbai.

– Vi har før set, at Mærsk tager fejl, når selskabet blankt afviser kritik, både i Indien og Kina. Det er en ommer. Mærsk bør fyre det firma, før der sker flere brutale overfald, mener Henrik Berlau, der er koordinator for det internationale faglige netværk for ansatte i Mærsk og forhandlingssekretær i 3F.

Også den indiske menneskeretsorganisation Human Rights and Law Network har undersøgt de tidligere overfald. Den vurderer i modsætning til Mærsk, at Thakur er ansvarlig. Ifølge menneskeretsorganisationen har firmaets ledelse tætte forbindelser til politi og myndigheder i området.

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96