Jeg har lånt min blog ud til en lille gruppe der går med tanker om, at starte en organisering. Her er nogle er deres tanker:

"
Vi tænker at vi umiddelbart har noget tilfælles og det er derfor vi samler os. Det vi har tilfælles er måske netop at vi bevæger os og er i konstant udvikling. Dette skal ikke stoppes med et 10 punkts program hvor alle skal skrive under. I stedet skal vi med organiseringen skabe et rum, hvor konflikten kan producere og opsamle politik.

Hvad skal en organisering mere konkret? Den skal udvikle politik og strategi på baggrund af mere konkrete projekter. Det vi mangler er lim mellem de ting vi laver. Fremadrettet strategi og tilbageskuende refleksion.

Organiseringen og konflikten: I vores egen organisering må konflikter forstås som positive. Det er godt, at kunne enes – det har vi fx set med kampen for et nyt ungdomshus -, men for meget enighed skaber stilstand. Enighed skaber selvfed attitude, hvor man ikke forholder sig kritisk til sig selv og hinanden, og sjældent behøver at argumentere for politiske synspunkter. Derfor skal konflikter ikke dæmpes, men for det meste tages alvorligt. Konflikter og uenighed må betragtes som en positiv drivkraft i udviklingen af nye strategier og politiske holdepunkter. Dette er for os en af de afgørende ting ved et møde om organisering. Bevægelse er positivt, stilstand er ikke. Det er konflikten der skaber bevægelse og dynamik.

Mellem kontinuitet og projekt: Vi vil gerne diskutere organisering, fordi vi gerne vil forsøge at finde den mellemvej, hvor vi både kan lave det mere langsigtede, opsamlende, politikudviklende forum og det dynamiske eksplosive politiske projektarbejde. Dette fordi vi kommer til at mangle noget, hvis vi kun laver en af delene. Uden den mere refleksive politikudviklende strategi, som projekterne de seneste år har været præget af mangel på, risikere vi at starte forfra hver gang. Både menneskeligt og politisk mister vi en masse ressourcer, når refleksionen og udviklingen sker hos den enkelte eller i små grupper.
Men uden den mere dynamiske projektorganisering mister vi vores mulighed, for at påtage os en identitet, der kan intervenere i konkrete konflikter og præge den. Vi skal prøve at få disse ting til at hænge sammen, så vi ikke mister fordelene ved nogen af dem. Det betyder ikke, at en organisering skal være altomfattende, tage patent eller ejerskab over alle de projekter der laves rundt omkring. Mere forestiller vi os et sted, hvor de politiske refleksioner, de langsigtede mål og konsekvenser kan diskuteres. Hvor der kan skabes sammenhæng og drages erfaringer fra de ting vi går og laver. Vi vil fastholde den eksplosive dynamik, uden at tabe os selv eller den politik vi producere på gulvet.
Derfor tænker vi heller ikke en organisering som det der nødvendigvis igangsætter og udvikler diverse projekter og kampagner. I nogen tilfælde vil det måske være, i andre ikke.
Kontinuiteten skal komme af en løbende diskussion og udvikling af politik. Noget vi forestiller os skal give kræfter til de sideløbende projekter og ikke tage kræfter. Derfor skal en organisering heller ikke været præget af en stiv struktur, med formalia i lange baner. De ting vi måske kommer til at lave sammen, de møder vi måske kommer til at holde, skal derfor fokuseres på at give os overskud og lyst, selvom de uundgåeligt kommer til tage noget af vores tid.

Alliancer: Vi forestiller os, at en organisering skal indgå i alliancer med alle mulige både politiske og kulturelle grupperinger, organisationer, partier og netværker på venstrefløjen og der omkring. Umiddelbart skal der ingen grænser sættes i form af at udpege bestemte grupperinger som nogen vi ikke vil arbejde sammen med. Vi mener det kan være produktivt at kunne danne alliancer på kryds og tværs, alt afhængig af situationen. Vi vil gerne i nogen tilfælde kunne glide næsten sammen med andre grupperinger og i andre tilfælde være helt os selv.
Men da dobbeltorganisering 3 dobbelt organisering nærmest bliver en forudsætning for det vi laver, vil der sikkert ofte være personer i organiseringen, der også er med i den gruppering der dannes alliance med. Dette anser vi umiddelbart som en stor fordel, for produktiviteten af alliancer. Det er samtidig med til at understrege den ikke-enighed, den politiske konflikt, vi anser som produktiv.
Vi ser grundlæggende det at danne alliancer som en god og produktiv ting. Selvom vi kan være uenige om politiske grundforestillinger med de der indgås alliancer med, gør det ikke vores egne politiske overvejelser mindre værd. Alliancer er noget vi indgår strategisk, men vi er åbne for at de også bevæger og forandrer os selv politisk.

Åbenhed overfor hvor langt vi når: Når vi gerne vil starte diskussionen om organisering, er det fordi vi ser et behov for nogen af de ting vi har skitseret – nået vi fornemmer at mange er enige om. Måske lykkes det at gøre det på denne her måde – det er i hvert fald et forsøg. Det er også sådan vi gerne vil have at vi tilgår projektet, som et labratorium for udvikling af organisering. Vi skal se hvad vi sammen kan nå frem til, om det holder eller slet ikke gør. Derfor skal vi også være åbne for hvor meget vi kan og hvor langt vi kan nå. Vi skal være åbne for at eksperimentere med måder hvorpå vi kan forbinde de forskellige former vi producere politik på. Da et af målene med at starte diskussionen om organisering er at skabe kontinuitet, håber vi selvfølgelig på at projektet både lykkes og holder i længden. Dog ser vi det også som en nødvendighed at vi hele tiden tager en evt. organisering op til overvejelse og diskutere dens mål og virke. Hvis vi ikke kan bruge organiseringen, er det vigtigt vi hurtigt finder på måder at ændre den eller helt kommer videre til noget andet (uden at vi af de grund skal ende med at projekt-hoppe fra organiseringsprojekt til organiseringsprojekt).

Tanker om organiseringens potentialer

At modgå kriminalisering: For tiden er presset på den udenomsparlamentariske venstrefløj forøget. Flere af vores projekter er blevet forsøgt kriminaliseret: senest Kirkeasyl og CJA. Det kunne tyde på, at nogen synes vi er farlige og er lykkedes med forskellige projekter og derfor bør vi fortsætte med det politiske arbejde der er vigtigt.
Men for at modgå kriminaliseringsforsøgene har vi to valg, 1) vi kan begynde at lave flere hemmelige aktiviteter og organiseres mere decentralt og skjult, eller 2) vi kan organisere os stærkere og mere åbent. Vi tror at den sidste løsning er den bedste for vores bevægelse som helhed. Derfor skal vi organisere os for, at modgå kriminaliseringsforsøg og vi må forsvare vores ret til legitimt at organisere os.

Tredobbelt organiseret: Tankerne med en organisering kommer ud af alle de succesfulde aktioner og netværk vi gennem de seneste par år har udført og opbygget. Dog er tiden (for os at se) inde til, at forbinde de mange projekter, men mere langsigtede politiske og strategiske perspektiver. Derfor skal denne organisering være et sted hvor de temaer/delkampe/områder som folk og mindre grupper hver især arbejder med skal forbindes. Det er altså ikke en forudsætning, at man opgiver sine andre politiske projekter (hvad enten de handler om feminisme, queer, folkekøkken, fødevare, antiracisme, asylpolitik, fristedskamp, faglig kamp, klima, økologi, kunst, musik, antifascisme, intellektuelle kampe, kultur mm.). Snare tvær imod. En organisering skal kunne forbinde alt det vi normalt beskæftiger os med og det kan derfor siges nærmest, at være en forudsætning at man er organiseret andre sted. Derfor dobbelt -og 3 dobbeltorganisering.

Ikke en ungdomsorganisation: Udenomsparlamentarisk arbejde opfattes ofte som noget man gør når man er ung. Senere bliver man uddannet, får børn, melder sig ind i et parti, får fuldtidsarbejde mm. Denne organisering skal tage vores politiske aktiviteter mere seriøst, end at betragte dem som noget vi gør fordi det er sejt og smart eller fordi vi er unge. Denne organisation er ikke kun en ungdomsorganisation og skal derfor heller ikke være organiseret som en.
Derfor er ambitionen også at en sådan organisering skal fastholde folk i politisk arbejde også selvom vi bliver ældre, får børn og alt det der. Samtidig skal folk med tid og lyst til at arbejde med politik meget ikke kun kunne finde plads i Enhedslisten. Samtidig med at en organisering skal kunne fastholde, skal den også kunne samle alle de mennesker op, som strømmer til de projekter vi laver. Man skal ikke besidde enorm viljestyrke og eller kende de rigtige sociale netværk for at lave politik på den udenomsparlamentariske venstrefløj.

Mellem organisation og netværk: En organisering skal på en og samme tid være rammesættende, tilgængelig og synlig, samtidig med at den skal være mangfoldig, smidig og omstillingsparat. Derfor må vi udvikle en organiseringsform der ikke har partiets eller fagbevægelsens stivhed og hierarkier og samtidig ikke netværkets uigennemsigtighed og kortsigtethed.
Samtidig skal vi efter vores opfattelse ikke bruge kræfterne på organiseringen for dens egen skyld, men fordi vi bør lave udadvendt politisk arbejde. Organiseringen skal ikke ta kræfter, den skal gi kræfter. Derfor skal vi ikke til at lave medlemskasser, sekretariats arbejde og kontingent indbetaling. Dermed ikke sagt at vi ikke kan få lokaler eller på anden måde ha et fysisk sted. Vi skal have den fornødne smidighed til, at reagere hurtigt på politiske forandring og kunne starte kampagner og projekter som er netværksorganiserede.
"