Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Private skal overtage omsorg

9. januar 2010 - 20:07

Private skal overtage omsorg

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af dagbladet Arbejderen

Lad private firmaer drive de ældres plejehjem og spar op til en femtedel af prisen!

Sådan lyder det slagtilbud, som det statslige Udbudsrådet gav landets nyvalgte kommunalpolitikere før nytår.

Men den analyse, rådet bygger sin anbefaling på, er helt utroværdig, mener fagforbundet FOA og Offentligt Ansattes Organisationer, som har haft en gruppe konsulenter til at kulegravet Udbudsrådets tal.

– Rapporten fra Udbudsrådet mangler helt forklaringerne på, hvordan den store prisforskel på op til 20 procent skulle kunne opstå. Desværre er jeg overbevist om, at de besparelser, der er opnået, sker ved i stor udstrækning at benytte det billigere ikke-uddannede personale i større grad end i de kommunalt drevne plejecentre, siger sektorformand i FOA, Karen Stæhr.

Udbudsrådets rapport bygger på fire kommuner, der allerede har udliciteret en del af deres plejecentre. Men kun i to ud af de fire kommuner er der påvist besparelser, og en stor del af den gevinst er opnået gennem spektakulære kneb, eksempelvis når de private firmaer har erstattet social- og sundhedsarbejdere med ufaglærte ansatte.

Karen Stæhr advarer politikerne mod at falde for slagtilbudet.

– Dokumentationen er ikke i orden, og tidligere erfaringer viser direkte, at udlicitering meget nemt giver ekstraomkostninger, understreger hun.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96