Selvom et af de mere højrøstede temaer for valgene i Danmark i stigende grad handler om flygtninge og indvandrere, er de etniske minoriteter fortsat svagt repræsenteret i både by- og amtsråd. Af landets 5.043 by- og amtsrådsmedlemmer har kun de 26 indvandrerbaggrund.

Men siden det i 1981 blev muligt for udenlandske statsborgere at opstille til kommune- og amtsrådsvalg, er antallet steget støt valg for valg.

Denne tendens forventes også ved det kommende valg, og hvis det går nogenlunde som ved de seneste fem kommunalvalg bliver det tyrkiske mænd i hovedstadsområdet, der tegner sig for langt størstedelen af pladserne.

Borgerlige i baggrunden

I alt er der i løbet af de seneste tyve år blevet indvalgt 36 personer med udenlandsk baggrund til de danske by- og amtsråd, med klar overvægt i Hovedstadsområdet.

Partipolitisk er det Socialdemokratiet, der har førertrøjen, når der gælder valgte indvandrere, mens venstrefløjen, tegnet af især SF og Enhedslisten, kommer ind på en sen andenplads. Sidstepladsen deles mellem Venstre, CD og en indvandrerliste.

Umiddelbart ser det ikke ud som om antallet af indvandrere i en kommune er ensbetydende med, at indvandrerkandidater vælges.

For selvom Ishøj som den eneste kommune i landet har haft permanent repræsentation af indvandrere siden valget i 1981, så glimrer for eksempel Aalborg og Odense ­ hvor der bor mange tusinde indvandrere ­ med deres fravær af indvandrere i byrådene.

Det samme gælder i Brøndby Kommune, hvor der endnu ikke er indvalgt en indvandrerrepræsentant på trods af, at næsten tyve procent af kommunens borgere har anden etnisk oprindelse.

Tyrkere topper

En forklaring på dette kan være, at de forskellige grupper af indvandrere ­ og især flygtninge ­ sjældent udgør en samlet eller enig »front«.

Men hvad det angår, adskiller især den tyrkiske befolkningsgruppe sig markant. Ved valget i 1997 udgjorde de tyrkiske kandidater således to tredjedele af de valgte indvandrere.

Der bor omkring 50.000 efterkommere af tyrkiske indvandrere i Danmark, og i de fleste af de kommuner, hvor der er indvalgt tyrkiske kandidater, udgør netop disse den største indvandrergruppe.

Af de 26 medlemmer, der i dag sidder i by- og amtsråd, er de 15 tyrkere, mens den næststørste gruppe ­ men langt efter tyrkerne ­ udgøres af fire pakistanere.

Usynlige kvinder

Ser man på kønsfordelingen mellem indvandrerrepræsentanterne, er der også langt ned til »andenpladsen«. På tyve år er det kun lykkedes tre kvinder med indvandrerbaggrund at blive valgt ind i et byråd ­ en i Odense og to i Hovedstadsområdet ­ mens ingen er blevet valgt til amtsråd.

Og der er intet, der tyder på, at det kommende valg ændrer på denne fordeling. Af de 149 indvandrerkandidater, der stiller op i år, er kun de 19 kvinder, og gennemsnitligt er der ikke den store forskel partierne imellem.

Umiddelbart er der altså ikke noget, der tyder på, at billedet af »den typiske indvandrerrepræsentant« ­ en socialdemokratisk tyrkisk mand ­ bliver voldsomt forandret ved valget den 20. november.

Se de samlede statistikker her

Denne artikel bringes i næste nummer af Nørrebro-lokalavisen På Gaden, der udkommer den 8. november.