Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Statslån til A.P.Møller Mærsk: Lindø-arbejdere er vrede

25. november 2009 - 14:07

Statslån til A.P.Møller Mærsk: Lindø-arbejdere er vrede

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af dagbladet Arbejderen

Arbejderne på Lindøværftet i Munkebo på Fyn genoptog arbejdet tirsdag den 24. november efter at have strejket om mandagen.

Værftsarbejderne er fortsat forargede og frustrerede over, at værftets ejer A.P. Møller-Mærsk har optaget statslån på 2,6 milliarder kroner for at kunne bygge skibe i Asien, samtidig med at de selv har en fyring i udsigt.

Planen er, at Lindøværftet lukker, når den sidste ordre er udført i 2012. Det betyder samtidig et farvel til det sidste større danske skibsværft.

– Folkene har svært ved at acceptere, at skattekronerne skal gå til arbejdspladser udenfor landets grænser, når der hver dag bliver stadig flere arbejdsløse herhjemme, siger fællestillidsmand Per Andersen.

Lånet til A.P. Møller er givet under den særlige eksportlåneordning, som er en del af Bankpakke II.

De fynske værftsarbejdere er vrede over, at politikerne har mere travlt med at lave bankpakker og vækstpakker, end med at finde frem til en langsigtet erhvervspolitik og plan for, hvordan man kan redde fortsat skibsbygning i Danmark.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96