Torsdag den 4. november ser ud til at blive afgørende for, om den afsatte, folkevalgte præsident Manuel Zelaya genindsættes som præsident i Honduras. Forliget mellem kupregeringen og den kuppede præsident forudsætter nemlig godkendelse af genindsættelse af både landets Kongres og Højesteret.
Læs artiklen »Honduras holder vejret« på hjemmesiden u-landsnyt.dk
Både Kongres og Højesteret godkendte i juni, at militæret afsatte præsident Zelaya og satte ham på et fly til nabolandet Costa Rica.
Afsættelsen betød, at landet blev kastet ud i en omfattende krise med daglige demonstrationer, sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og demonstranter og international isolation såvel diplomatisk som handelsmæssigt.
I Kongressen i Honduras stemte både oppositionspartiet, Partido National, og Zelayas eget parti, Partido Liberal de Honduras, i juni for afsættelsen af den demokratisk valgte præsident. Nu forventes samtlige nationalister og liberale i den parlamentariske forsamling at stemme for genindsættelsen ind til en nyvalgt præsident kan træde til i januar 2010.
Kongressen i landet er imidlertid sendt hjem for at føre valgkamp op til det udskrevne præsidentvalg den 29. november. Manuel Zelaya siger, at Kongressen samles senest torsdag den 4. november.
Landets Højesteret, der også godkendte afsættelsen af Zelaya, har ikke ytret sig om situationen i landet, siden forliget mellem kupmagerne og repræsentanter for den afsatte præsident blev indgået. Ifølge forliget skal Højesteret godkende Zelayas genindsættelse, når Kongressen har gjort det.
Præsident Zelaya har opfordret det internationale samfund om at holde skarpt øje med udviklingen i landet.
– Der kan være manipulation og skjulte ting i spil, og derfor skal man være på vagt indtil aftalen er indfriet, siger han til det latinamerikanske nyhedsbureau Telesur.
Den Nationale Modstandsfront, der har organiseret daglige demonstrationer for genindførelse af demokrat, har hilst aftalen velkommen. Den fastholder dog et krav om indkaldelse af en grundlovsgivende forsamling, der kan forny landet forfatning, et krav som Zelaya har måtte afstå under forhandlingerne.
»En grundlovsgivende forsamling er en rettighed, som ikke kan fjernes ved forhandlingsbordet, derfor fortsætter vi kampen i gaderne indtil vi har opnået et retfærdigt demokratisk samfund,« hedder det i en udtalelse far Den Nationale Modstandsfront.
Venstrefløjen har op til præsidentvalget den 29. november to kandidater til posten, men ifølge hjemmesiden u-landsnyt.dk forsøger venstrefløjen at samle kræfterne om en kandidat.
De to kandidater er César Ham, der er medlem af venstrefløjspartiet Unificación Democrática (Demokratisk Samling), og Carlos Reyes, formanden for drikkevarearbejdernes fagforening, STIBYS, der stiller op uden for partierne. Både Ham og Reyes har været aktive i Den Nationale Modstandsfront og fastholdt, at de kun stillede op, hvis der var garanti for demokratiets genindførelse.
U-landsnyt.dk skriver, at det er sandsynligt at Carlos Reyes vil blive fælles præsidentkandidat, hvis det lykkes at samle venstrefløjen. Det skyldes, at han har et aktivt bagland i både fagbevægelsen og de folkelige bevægelser.
Venstrefløjens modkandidat bliver først for og fremmest Porfirio Lobo fra Partido National, der ved præsidentvalget i 2005 opnåede 46 procent af stemmerne.
Lobo har ifølge u-landsnyt.dk holdt lav profil under urolighederne og undtagelsestilstanden i landet. Han står ifølge meningsmålinger til en solid sejr.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96