Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Klapjagt på klimaaktivister

19. oktober 2009 - 23:13

Klapjagt på klimaaktivister

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Ulla Jessing

Den danske regering med justitsministeren i spidsen
vil under klimatopmødet i december gennemføre en klapjagt
mod unge klimaaktivister. Som bedste- og oldemor er jeg meget
bekymret for fremtidsudsigterne for alle børn i verden, som må kæmpe
mod den voksende globale opvarmning og naturkatastrofer, som rammer de mest underudviklede lande i verden.

De højst udviklede lande, som
har mange privilegier, må være forberedt på at opgive mange af dem,
hvis verden skal overleve. Det er også budskabet fra de mange
unge demonstranter, som vil komme til København i december.

De vil demonstrere for effektive midler mod den globale opvarmning,
som truer nogle udsatte lande, for eks. Maldiverne med deres
undergang. NOAS Ark kan heller ikke redde dem, hvis ikke
de privilegerede lande tager effektive beslutninger, som forhindrer
at den globale opvarmning ufortrødent kan fortsætte.

Den danske regering, som har taget initiativet til klimatopmødet i København,
vil nu med massive stramninger mod demonstranter, som ønsker at blive hørt
på topmødet, ødelægge det gode image for Danmark i verden.

Man vil med knippelsuppe og massearrestationer få unge idealistiske demonstranter til at tie stille. Man vil forhindre, at deres stemme bliver hørt på
topmødet. Er det den måde regeringen vil demonstrere, hvordan Danmark
forstår demokrati og ytringsfrihed?