Af Walter Benjamin

Livets konstruktion ligger for øjeblikket meget mere i kendsgerningernes magt end i overbevisningernes. Og endda i sådanne kendsgerninger som næsten aldrig og intetsteds har tjent som grundlag for overbevisninger. Under sådanne omstændigheder kan en virkelig litterær aktivitet ikke gøre krav på at holde sig indenfor en litterær ramme – dette er snarere det almindelige tegn på at den er ufrugtbar. Den betydelige litterære virksomhed kan kun komme i stand i streng vekselvirkning mellem handling og skrivning; den må udvikle de uanselige udtryksmidler, som bedre baner vejen for dens indflydelse i arbejdende kollektiver end i bogformens fordringsfulde universelle gestus, dvs. flyveblade, brochurer, tidsskriftartikler og plakater. Kun dette direkte sprog viser sig øjeblikkets krav voksent. Meninger er for samfundslivets vældige apparat hvad olien er for maskinerne; man stiller sig ikke foran en turbine og overhælder den med maskinolie. Man sprøjter lidt ind i skjulte nitter og fuger, som man må kende til på forhånd.