Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Irsk folkebevægelse fortsætter kampen

6. oktober 2009 - 12:49

Irsk folkebevægelse fortsætter kampen

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af dagbladet Arbejderen

Selvom politikerne fik deres ja, kom der alligevel noget godt ud af folkeafstemningerne, nemlig Folkebevægelsen.

Det mener Frank Keoghan, talsperson for den irske Folkebevægelsen.

Den sidste måned har han deltaget i op mod 50 møder. Nogle gange tre om dagen. Han har knoklet for endnu et nej. Lørdag sad han i udkanten af Dublin og fulgte stemmeoptællingen. Da slaget er tabt og Lissabon-traktaten er sikret, taber Frank Keoghan ikke modet:

– Modsat ja-siden accepterer jeg resultatet. Men nu har den irske befolkning en bred, folkelig organisation. Det er vigtigt. Nu skal vi holde regeringen fast på dens løfter om job og fremgang, siger Frank Keoghan.

Han vil gemme ja-sidens plakater. Om et års tid vil han hive dem frem og konfrontere ja-politikerne med deres løfter til befolkningen.

– Regeringen vil ikke være i stand til at levere varen og opfylde sine løfter. Når det går op for folk, at de er blevet narret af regeringen, så skal vi være der til at samle op på de mange irere, som hele tiden har været imod Lissabon-traktaten, men har følt sig truet til at stemme ja. Folkebevægelsen sikrer, at der er et sted, hvor folk kan organisere sig.

Frank Keoghan har ikke de store forhåbninger til regeringen.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96