Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Flere US-tropper på vej til Afghanistan

1. oktober 2009 - 12:52

Flere US-tropper på vej til Afghanistan

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af dagbladet Arbejderen

USA’s præsident, Barack Obama overvejer i øjeblikket at sende yderligere 30.000-40,000 soldater til Afghanistan som et led i en såkaldt ny strategi.

Hele dagen i går havde han indkaldt topgeneraler, ministre og sikkerhedsrådgivere til en »brainstorm« i det Hvide Hus i Washington, skriver AFP. Mødet var ikke slut ved redaktionens deadline i går.

Op til mødet har en militær kilde dog sagt til NBC, at 40.000 soldater er for lidt, og at »ikke mindre end 500.000 soldater over fem år er nødvendigt«.

USA og NATO har i forvejen mere end 100.000 soldater i Afghanistan.

Med til mødet havde USA’s og NATO’s øverstkommanderende i Afghanistan, Stanley McChrystal, i hvert fald en rapport, lækket i forrige uge, der indeholder planer om at »vinde almindelige menneskers tillid, så de vender sig fra Taleban«. Det kræver flere tropper, skrev han. Og flere penge til at træne afghanske politifolk og soldater.

På mødet har Obama, ministre og generaler sikkert også diskuteret den meget dårlige nyhed fra tænketanken, International Council on Security and Development, om, at Taleban har udvidet sine operationsområder fra 54 til 80 procent af landet, og at august var den dødeligste måned nogensinde for USA og NATO i forbindelse med krigen i Afghanistan.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96