Giftigt uranstøv fra eksploderende granater i Irak er muligvis skyld i, at den tre-årige Fatima Ahmed i den irakiske by Fallujah blev født deform med to hoveder.
USA sønderbombede Fallujah i 2004 med granater, der blandt andet indeholdt det såkaldte forarmede uran, der oftest sidder i spidsen af granater og giver tyngde i nedslaget og derved bedre evne til at trænge ind i målet.
Forarmet uran er et overskudsprodukt fra fremstilling af brændsel til atomreaktorer.
Læger i Fallujah kan fortælle tv-stationen Sky News, at der er født mange deforme børn siden angrebet i 2004.
Også Afghanistan kan fremvise alarmerende tal for deforme nyfødte og kræftsyge i områder, der er blevet bombet.
Og det radioaktive atomstøv blæser helt til Indien, hvor et lignende sygdomsmønster viser sig.
– Antallet af berørte børn her i Punjab [Nordindien, red.] er steget dramatisk de sidste seks-syv år, siger lægen Pritpal Singh ved Faridot-sundhedsklinikken til journalisten J. Sri Raman.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96